Truppen til KMD Cup

11.01.2018 16:35

I morgen aften står den på KMD Cup i Brøndby Hallen, hvor træner Martin Retov har lagt sig fast på sin trup, og det bliver en stærk samling spillere, der sammen med tusindvis af Brøndby-fans tager turen over i hallen. Og som de fleste har gættet, er den tidligere Brøndby IF-anfører Thomas Kahlenberg tilbage i den gule trøje for en aften.

Også Kasper Fisker, der tidligere er blevet kåret til Danmarks bedste indendørsspiller, er med. Du kan høre mere om hans evner indendørs i denne podcast

Dørene åbnes kl. 17:30 og første kamp spilles kl. 19:00, hvor AaB møder BK Frem. I stævnets anden kamp er det så Brøndby IF's tur til at træde ind på halgulvet, og det bliver med Næstved Boldklub som modstander.

Truppen til KMD Cup

16. Benjamin Bellot (GK)
30. Viktor Anker (GK)
3. Anthony Jung
7. Thomas Kahlenberg
8. Kasper Fisker
10. Hany Mukhtar
12. Simon Tibbling
14. Kevin Mensah
18. Besar Halimi
21. Lasse Vigen Christensen
31. Frederik Nørrestrand

KMD Cup sendes live på 3+, men Brøndby Indefra er selvfølgelig også på plads med masser af reaktioner og interviews. Hvis du vil se med, skal du huske at opdatere Brøndby Indefra på din mobil inden stævnet - vi har nemlig opdateret appen til en ny og mere brugervenlig version.