Simon Tibbling – drømmen i Brøndby

Han trækker de mørkeblå strømper op til kanten af knæet og bevæger sig hen mod sidelinjen klar til at komme ind på banen. Stadionuret viser 87.14 denne 6. august, da støvleknopperne rammer græstæppet på Brøndby Stadion for første gang. 148 sekunder senere har Simon Tibbling afgjort karrierens første Superliga-kamp - og Derby - da hans glidende skud kysser overliggeren og krydser målstregen. Med armene spredt ud til siden løber svenskeren ud til hjørneflaget for et kort øjeblik senere at blive stormet af sine holdkammerater i gult og blåt. Et øjeblik, han vil mindes resten af sit liv, fortalte han efter kampen.

På denne vis trådte 23-årige Tibbling ud af paraplyens skygge og blev udsat for direkte sollys fra danske medier og fans. Et sollys, som den stille svensker ikke ellers bader i. Han vil hellere fokusere på bare at spille fodbold. Han vil hellere fokusere på, hvad han kan gøre i dag for at nå morgendagens drømme.

- Opmærksomheden er en del af spillet. Jeg kan godt bare lide at spille fodbold – at spille kamp, at træne. Det er det bedste, jeg ved.

Drømmen om at blive fodboldspiller
Cirka 30 kilometer syd for Stockholm i den lille svenske by Grödinge finder vi den dengang 6-årige Simon Tibbling. På det tidspunkt lå det ikke i kortene – eller rettere sagt Pokemon-kortene – at han ville blive så begejstret for at spille fodbold, som det er tilfældet i dag. 

- Jeg brød mig ikke så meget om min første træning. Der var et uheld på banen, hvor én faldt og kom til skade. Han græd meget, og jeg troede, at jeg var skyld i uheldet. Jeg blev ked af det og gik hjem midt i træningen, fortæller Tibbling og fortsætter:

- Jeg ville ikke tilbage, men min mor ville gerne have, at jeg tog afsted, fordi det socialt var godt for mig. Hun sagde, at jeg ville få to pakker Pokemon-kort, hvis jeg tog afsted igen, og det gjorde jeg så, smiler svenskeren.

Siden den dag gik motivationen fra at være udsigten til Charmander og Pikachu til drømmen om at blive professionel fodboldspiller. En drøm, familien Tibbling bakkede op om.

- Som barn var jeg ret bevidst om, at jeg ville være fodboldspiller. Mine forældre opfordrede mig også til at drømme stort, og de har altid støttet mig. De har altid været der, hvis jeg skulle køres til træning eller noget andet. 

Drømmen var klar, og Liverpool FC var målet for den 7-årige Simon Tibbling, hvis største idol spillede for Merseyside-klubben. 

- Jeg havde en drøm om at komme til Liverpool, fordi mit største idol, Michael Owen, spillede dér. Det var min største drøm. Så skiftede han klub, og der mistede jeg noget for ham, fordi jeg var virkelig fan af det Liverpool-hold, hvor han var der. Han var en fantastisk fodboldspiller, og ligesom mig var han meget lille. 

Tibbling skulle senere få lov til at opleve sit store forbillede i aktion, men inden vi når så langt, blev den uskyldige tilgang til fodbold skiftet ud med en mere professionel af slagsen for svenskeren.

Fra den lokale klub til talentakademiet 
To træninger om ugen og en af de første på holdkortet hver gang. Sådan var det ofte, da Tibbling slog sine fodboldfolder i den lokale klub Grödinge SK. Dette ændrede sig markant, da svenskeren i en alder af 9 år skiftede til IF Brommapojkarna. Klubben er kendt for at opfostre talenter, og Tibbling fandt hurtigt ud af, hvad de stillede af krav til et talent som ham. 

- Der var store forventninger, og man var nødt til at være fokuseret. Det var noget anderledes end, hvad jeg var vant til. Jeg skulle komme til tiden, være forberedt, og trænerne forventede meget af os, fortæller midtbanespilleren, der ikke er i tvivl om, hvilken betydning tiden i Brommapojkarna har haft for ham:

- Jeg vænnede mig til det, og jeg er glad for, at jeg tog det næste skridt, for jeg lærte utrolig meget. Både den spiller og det menneske, jeg er i dag, stammer fra min tid på akademiet.

Tibbling tog i den grad det næste skridt, og dette blev også bemærket uden for de svenske landegrænser. Som 13-årig var den teknisk stærke spiller til prøvetræning i Bayern München, og et par år senere var han en tur forbi Ajax og Manchester United for at vise evnerne frem. Og det var i den røde del af Manchester, at Tibbling så sit barndomsidol, Michael Owen, for første gang i virkeligheden.

- Det var et stort øjeblik for mig at se ham. Jeg var 15 år, da jeg så ham træne med førsteholdet. Fra den dag havde jeg en drøm om, at jeg kunne nå at spille med ham på førsteholdet, siger svenskeren med et glimt i øjet.

Sådan gik det som bekendt ikke, omend Tibbling fik tilbuddet om at komme til Manchester United. I samråd med sine forældre takkede de nej til tilbuddet, da han hellere ville til Ajax, hvor han så bedre muligheder for at udvikle sit potentiale. Brommapojkarna og den hollandske hovedstadsklub kunne dog ikke blive enige om at sende Tibbling til Amsterdam, og dermed glippede skiftet. En skuffelse, der sad et stykke tid i kroppen.

- Jeg var naturligvis ked af det, men det gik væk efter et stykke tid. Jeg havde nogle gode oplevelser til prøvetræning nede i Ajax, og man kunne mærke, at det var en speciel klub – den måde de trænede på og bare hele ungdomsafdelingen. Nogle gange kan jeg da godt tænke over, hvad der var sket, hvis skiftet var blevet en realitet.

Et succesfuldt 2015
Tibbling skulle ende med at få hollandsk adresse alligevel med fem års forsinkelse, da han i januar 2015 skrev kontrakt med FC Groningen. Inden da var IF Brommapojkarna skiftet ud med Djurgårdens IF, hvor han nåede at spille 80 kampe for klubbens førstehold i Allsvenskan.

Rejsen gik dog videre til Holland, og det blev et hæsblæsende første halvår for Tibbling. De første seks måneder bød således på en EM-triumf med det svenske U21-landshold, ligesom han sammen med FC Groningen gik hele vejen i den hollandske pokalturnering. Succesen steg dog ham ikke til hovedet – det nåede den ikke. 

- Vi spillede så mange kampe, så jeg nåede ikke at tænke over succesen. Der var ikke meget tid til at nyde det. Efter finalen ved U21-EM havde jeg fri i en uge, og to uger efter var jeg tilbage i Groningen for at spille Super Cup. Derefter var vi i gang med ligaen og Europa League. Det hele gik bare så stærkt, og der var altid en ny kamp.

Sætningen ”der er altid en ny kamp” er symptomatisk for fortællingen om Simon Tibbling. Fokusset er ikke på fortiden. Den kan man ikke gøre noget ved. Fokusset ligger derimod på nuet, og det, der er inden for rækkevide. Den tankegang kom også til syne før titlerne og successen. I svære perioder, der var præget af nederlag og krise.

- Man har selvfølgelig sine dårlige dage. Man spørger sig selv, om det er det hele værd. Om det er værd at investere så meget tid og så mange følelser i det. De tanker kommer frem i dårlige perioder. Eksempelvis i mit andet år på førsteholdet i Djurgården. Vi lå sidst i ligaen, og træneren modtog trusler og stoppede. Det var en rigtig dårlig periode i klubben, og det var svært at komme videre, men jeg fokuserede altid på en ny dag, en ny træning, en ny kamp. Når jeg trådte på banen, var det en ny mulighed for at komme videre.

Nye drømme
I dag er Tibblings fokus på Brøndby IF, og drømmen om at blive professionel fodboldspiller er for længst opnået. Nu er drømmene opdateret, og de cirkler sig om Vestegnsklubben. 

- I dag er min drøm at være med til at skabe nogle gode år i Brøndby IF. Jeg vil gerne vinde pokalturneringen, det danske mesterskab og spille med i Champions League – det er mine drømme. Der er en lang vej til drømmene, men da jeg skrev under med klubben, vidste jeg, at Brøndby IF er en af de største klubber i Skandinavien. Det er en klub med stolte traditionerne, og vi har alle forudsætninger for at gøre det godt, fortæller midtbanespilleren, der har lært, at det, man kan gøre i dag, er vigtigt for, hvad der sker i morgen: 

- Jeg tror, at man skal fokusere på nuet for at opnå sine drømme. Selvfølgelig har jeg større drømme om at spille Champions League og repræsentere mit land ved et VM. Jeg har dog i løbet af min karriere lært, at man kan få drømmene til at gå i opfyldelse ved at fokusere på det, man gør i dag. Det er vigtigt at være i nuet, og nu er jeg i Brøndby IF, og det er det, jeg fokuserer på, slutter Simon Tibbling, der håber på flere store øjeblikke i gult og blåt. Som det den 6. august på Brøndby Stadion. 

Foto: Getty Images