Zorniger efter Derby-sejr: Vi forsvarede på et højt niveau

05.11.2017 15:15

Sæsonens anden Derby-sejr var til eftermiddag en realitet, da Brøndby-spillerne kunne tage tre point med hjem til Vestegnen. Sejrsmålet stod Christian Nørgaard bag i et opgør, som Zorniger kalder for svært. 

- Det var en svær kamp. Det bølgede meget frem og tilbage. Vi var i kontrol i de første minutter af kampen, og de kontrollerede de sidste minutter i første halvleg, og så scorede vi, da vi var presset. Selvom vi er meget stolte nu, kan vi stadig forbedre os. Hvis vi havde spillet på den måde, som vi er i stand til, i alle 90 minutter, kunne vi have skabt større problemer for dem.

- Vi begyndte at se en smule trætte ud - blandt på grund af den høje intensitet - men vi forsvarede på et højt niveau.

En af dem, der gjorde stærk figur i bagkæden i dag, var Paulus Arajuuri hvis fysik blev afgørende:

- Paulus gjorde det godt, men det forventede vi også. Hjörtur (Hermannsson,red.) har også gjort det godt i de seneste par kampe, men i de her meget fysiske kampe - blandt andet imod AC Horsens og FC Midtjylland - er Paulus en stærk atlet. 

Se og hør resten af interviewet med den tyske cheftræner på Brøndby Indefra. 

Foto: Getty Images