Optakt: Info og stats om FC Helsingør-Brøndby IF

19.10.2017 10:25

Dommer: Jørgen Daugbjerg Burchardt
TV: Canal 9
Liveupdate: @BrondbyLive på Twitter

Seneste fem indbyrdes Superligaopgør
Ingen

Karantæne
Ingen

Karantæne ved næste advarsel
Mathias Johannsen (3 point)
---
Jan Kliment (6 point)

Vinkler om kampen
Det er den første DM-kamp nogensinde mellem FC Helsingør og Brøndby IF. Brøndby IF har dog tidligere spillet 10 DM-kampe mod en af moderklubberne, Helsingør IF, i perioden 1975-1981, hvor det blev til syv sejre, en uafgjort og to nederlag.

Brøndby IF er ubesejret i Superligaen i oktober måned siden 21. oktober 2012. De efterfølgende 16 Superligakampe er endt med otte sejre og otte uafgjorte, hvoraf en sejr og fem uafgjorte har været på udebane.

Brøndby IF vil med en sejr tage tre point for anden udekamp i træk i Superligaen. Det vil i givet fald betyde, at Brøndby IF tager to udesejre i træk for første gang siden februar-april 2017.

Brøndby IF er sæsonens bedste klub til at holde nullet, hvilket er sket i halvdelen af sæsonens 12 Superligakampe. Fem af de seks clean sheets er kommet i hus på Brøndby Stadion.

Brøndby IF står igen over for Christian Lønstrup, men nu for første gang som træner for en Superligaklub. Som spiller optrådte han i 26 Superligakampe mod Brøndby IF – B 1903 (2) og FC København (24) – senest i august 2002.

Foto: Getty Images