"Gult stadion" er meget mere end fodbold - se programmet her

25.05.2016 14:07

Brøndby IF opfordrer alle til at klæde sig i gult til hjemmekampen mod SønderjyskE på søndag. "Gult stadion" er imidlertid meget mere end de 90 minutter på grønsværen og tribunerne.

Allerede fra kl. 13:00 er området ved Brøndby Stadion nemlig et oplagt samlingspunkt for dig og dine medfans.

Den populære poptrio Folkeklubben står for den musikalske underholdning, blandt andet med hittet "Fedterøv", og der er mulighed for at gå på kulinarisk opdagelse i street food-boderne. Her vil der være et bredt udvalg i høj kvalitet, hvor du kan prøve alt fra mexicanske specialiteter og forskellige varianter af bøfsandwichen til colombianske vegetarretter og lækker, fransk galette tilberedt ud fra en original opskrift medbragt fra Bretagne. 

Der er også masser af underholdning for de mindste fans. Det gælder blandt andet hoppeborg, fodtennis, ansigtsmaling og sjove konkurrencer. Se alle aktiviteter nedenfor.

Musikprogram for Gul Scene (ved cricketbanen)

13:00 Brøndby IF's hus-DJ spreder sommervibes
14:00 Mig og Min Fætter spiller velkendte melodier krydret med Brøndby-hits
15:00 Folkeklubben

Børneaktiviteter (området ved Michael Laudrup Lounge og 1964)

13:00-16:30 Hoppeborg/aktivitetsbane, gang i panna-banerne, mål dit spark med fartmåler, fodbasket, mega-mikado, fodtennis m.m. 
14:00-15:00 Få malet dit ansigt gult og blåt eller andet sjovt af vores to ansigtsmalere 
15:00-15:30 Sparkekonkurrence - præmie til alle deltagere!

Der er kickoff på Brøndby Stadion kl. 17:00, og du kan sikre dig en billet via billetter.brondby.com. Du kan også købe en "Gult stadion"-t-shirt, der fungerer som billet til udvalgte afsnit, eller eventuelt udnytte vores tilbud på en hjemmebanetrøje til 299 kr., hvor du får en billet til kampen med i købet - læs mere om tilbuddene her

Vi ses på Brøndby Stadion!

LÆS OGSÅ:
- Køb din "Gult stadion"-t-shirt allerede nu
- Vind to pladser i Michael Laudrup Lounge til "Gult stadion"