21. MAJ 2016 kl. 14:00
Køb din "GULT STADION"-t-shirt allerede nu

Køb en specialdesignet t-shirt for 100 kr. og brug den som billet til sæsonens sidste hjemmekamp på Brøndby Stadion.

Sådan lyder tilbuddet på dette års "Gult stadion"-t-shirt (begrænset antal), der kan bruges som billet til Alka Superliga-kampen mod SønderjyskE søndag den 29. maj kl. 17:00.

Nedenfor kan du læse mere om "Gult stadion"-t-shirten, og hvilke afsnit den giver adgang til.

Gør stadion gult - og støt samtidig Brøndby Tifo

”Gult stadion”-t-shirten kan bestilles allerede nu på brondbyshoppen.dk. Du kan også svinge forbi Brøndby Shoppen på Brøndby Stadion for at sikre dig et eksemplar - måske i forbindelse med kampen mod Viborg på mandag, så du er klar til "Gult stadion" mod SønderjyskE.

Når du køber denne t-shirt, støtter du samtidig Brøndby Tifo, som står bag de flotte tifoer på såvel ude- som hjemmebane. Med dit køb donerer du således automatisk 20 kr. af t-shirtens pris til tifo-gruppen.

”Gult stadion”-t-shirten fungerer som billet til udvalgte afsnit til kampen mod SønderjyskE søndag den 29. maj. Det vil sige, at der til SønderjyskE-kampen er gratis adgang til Sydsiden nedre, Nordea-tribunen, blok 6 på Loxam-tribunen og HRH-svinget (tårn 15/16), hvis du har købt og er iklædt denne t-shirt.

Bemærk, at Brøndby IF forbeholder sig retten til at henvise til et andet afsnit end det ønskede, hvis der er fyldt op. Vær derfor opmærksom på, at man fortsat skal købe billet via billetter.brondby.com, hvis man vil være sikker på at få en bestemt plads eller adgang til et bestemt afsnit.

Køb hjemmebanetrøjen til nedsat pris og få en billet med i købet

Op til kampen mod SønderjyskE kører vi også et "Gult stadion"-tilbud på hjemmebanetrøjen, som du kan købe til stærkt nedsat pris inkl. en kampbillet. Du kan altså købe den gule spilletrøje i voksenstørrelse for blot 299 kr. og samtidig få en billet til SønderjyskE-kampen med i købet (unummererede afsnit - de samme som "Gult stadion"-t-shirten). Børnestørrelserne koster 249 kr. inkl. billet.

Du kan benytte dig af tilbuddet på brondbyshoppen.dk eller i Brøndby Shoppen på Brøndby Stadion. Vælger du at bestille online, så gør det i god tid, så både trøje og billet kan nå frem til dig, inden det går løs mod SønderjyskE.

Brøndby IF opfordrer hermed alle på stadion til at klæde sig i gult søndag den 29. maj mod SønderjyskE - og til at komme i god tid. Lad sæsonens sidste hjemmekamp endnu en gang blive en gul fest på samtlige tribuner!