Uafgjort 3-3 mod FC Dacia

15.02.2012 13:10

Onsdag eftermiddag kl. 14 spillede Brøndby IF den første af to træningskampe på træningslejren i Tyrkiet mod moldaviske FC Dacia.

Holdene havde spillemæssigt en halvleg hver, og det var FC Dacia der startede bedst. Brøndbys spil hang ikke sammen, og Brøndby IF var heldige med at gå til Pause med 0-0. Efter pausen kom FC Dacia hurtigt på 1-0 og 2-0 på to flotte mål, men herefter sad Brøndby godt på kampen, og scorede tre gange i træk. Målene blev sat ind af Makienok, Thygesen og Agger. Desværre fik FC Dacia udlignet på et tyndt straffespark. Kampens forløb kan ses nedenfor.

FC Dacia - Brøndby IF 3-3 (0-0)

Slut. 3-3. Brøndby kan tage tre mål og en god anden halvleg med fra denne her kamp.

86. min.: 3-3. FC Dacia udligner på et straffe, som ikke var der. Brøndby har spillet en rigtigt god anden halvleg.

81. min.: 2-3 til Brøndby IF. Et kanonmål af Nicolaj Agger. Et godt sideskifte til Jens Larsen, som flot ligger den ind i panden på Agger, der sikkert header den ind bag målmanden.

72. min.: 2-2. Godt ryk af Thygesen, og sikkert sparket ind.

65. min.: 2-1. Kanon halvflugter af Simon Makienok.

62. min.: 2-0 til FC Dacia. I mellemtiden er Mathias Gerht og Jens Larsen kommet ind, og ud er gået Dennis Rommedahl og Michael Krohn-Dehli.

59. min.: 1-0 til FC Dacia på et flot mål. Desværre fortjent nok efter spil og chancer.

55. min.: FC Dacia er også kommet bedst fra start i anden halvleg, og har haft et hovedstød forsøg, som var tæt på at gå ind.

46. min.: I træningskampen er det aftalt at ved rødt kort, sætte man en ny mand ind. Ind er kommet Dario Dumic, og Simon Makienok. Ud er gået Clarence Goodson og Mike Jensen.

Pause. Forbindelsen til internettet har været i udu her på stadion, men det har været en første halvleg hvor FC Dacia har siddet på det meste, uden dog at blive farlige. Anfører Clarence Goodson måtte desværre se rødt ca. midt i halvlegen.

25. min.: Rødt kort til Clarence Goodson. Franck Semou bliver tacklet hårdt, og moldaverne får frispark. Clarence brokker sig og får et gult kort. Derefter fortsætter der lidt tumult blandt spillerne, og Clarence får gult kort nummer to, og så er det i bad.

20. min.: Moldaverne har overtaget spillet igen, uden dog at blive farlige. Agger bliver ramt hårdt af en af de moldaviske spillere, men rejser sig heldigvis op igen.

13. min.: Efter en god start fra moldaverne er Brøndby IF nu ved at komme bedre med i kampen. Rommedahl har haft flere gode udfordringer, men den sidste aflevering har været for upræcis.

8. min.: Dennis Rommedahl har god chance inde i straffesparksfeltet, men der bliver vinket for offside. Ellers et fint opspil ind til Rommedahl.

4. min.: FC Dacia har et godt hovedstødsforsøg efter et frisparksindlæg i højre side, men afslutningen går forbi mål.

1. min.: Så er vi i gang. En tør bane få meter fra havet, der dog er rimelig plan og til at spille på. FC Dacia er det forsvarende mesterhold fra Moldova.

Start-11:

M. Tørnes

A. Randrup - C. Goodson - D. Stenderup - D. Norouzi

D. Rommedahl - F. Semou - M. Jensen - M. Krohn-Dehli

M. Thygesen - N. Agger

Der er kick off kl. 14:00.