Remco: Fantastisk kulisse

09.05.2011 08:30

Remco van der Schaaf stod bag Brøndby IF's scoring i 1-1 opgøret mod FC København søndag aften i det københavnske Derby.

Og den stærke hollænder var især imponeret over den modtagelse, der ventede Brøndby IF's spillere fra tribunerne.

Gule og blue

- Fansene var fantastiske. Da vi løb på banen var modtagelsen imponerende, og man kunne ikke lade være lige at knibe sig lidt i armen, når alle sang og tribunerne var "gule og blue". Fansene hjælper os altid, og i dag var det virkelig stort.

- Ved målet tager vi først et hurtigt frispark, men dommeren stopper spillet, fordi jeg bliver revet i trøjen, men så tager vi frisparket igen, jeg slipper fri af min markering og header bolden ind det helt rigtige sted, så det var perfekt timing.

- Vores mål er fortsat at blive nummer to i rækken. Ingen tvivl om det. OB vil fortsat tabe point, så vi skal ud og hente fire sejre i de sidste fire kampe, og så får vi også sølvmedaljen. Det tror jeg på.

RVDS

Remco van der Schaaf scorede hjemmeholdets mål i 1-1-Derbyet mod FCK. Foto: Arnason.dk