Forrygende landsholdsweekend

19.01.2010 09:17

Både det danske landshold i Thailand og det danske U-21 landshold i USA sikrede sig fuldt udbytte i weekendens landskampe. Alle fem deltagende Brøndby-spillere på de to landshold fik spilletid.

Morten Duncan Rasmussen lynede som bekendt med en fræk hælscoring i 3-1-sejren over Polen søndag formiddag. I den kamp kom også Martin Bernburg og Michael Krohn-Dehli på banen og efterlod pæne indtryk.

Anfører Randrup

Søndag eftermiddag var det det danske U-21 landshold - med Anders Randrup som anfører - der slog et godt spillende Mexicansk landshold med 1-0. Mike Jensen fik 78 minutter på banen, hvor han nåede at indkassere en advarsel i første halvleg.

Det danske U-21 landshold møder det mexicanske ditto igen på søndag.

Også Samuel Holmén og Alexander Farnerud kan få landskampe i benene, når det svenske landshold i morgen aften møder Oman.

Anders Randrup

Anders Randrup er sammen med Mike Jensen med det danske U-21 landshold i Callifornien, USA, hvor de møder det mexicanske U-21 landshold to gange. Første kamp endte med sejr til danskerne.