To spillere på det svenske landshold

15.12.2009 11:27

Ud over de fire spillere på det danske ligalandshold og to spillere i U21-landsholdstruppen har Brøndby IF fået udtaget to svenske landsholdsspillere, således at øjeblikkets total er oppe på 8 spillere, der er udtaget til deres respektive landshold i opstartsfasen.

Sveriges landshold, der denne gang primært består af spillere fra de skandinaviske ligaer, skal i januar på tur til den arabiske halvø, og her er både Alexander Farnerud og Samuel Holmén med i truppen.

Højt på listen

Brøndby IF er således bedst repræsenteret af alle på det danske ligalandshold, hvor ingen andre klubber har fire spillere med. På det svenske landshold har kun tre klubber fået flere spillere med end Brøndby IF.

Samuel Holmén er med sine 21 A-landskampe dén spiller på det svenske hold med næstflest kampe på det højeste landsholdsplan, kun overgået af Anders Svensson. Alexander Farnerud har spillet 6 A-landskampe og begge spillere har scoret to mål.

Sverige skal spille to kampe på turen.

Flyvende

Samuel Holmén er sammen med Alexander Farnerud udtaget til det svenske landshold, der består af spillere fra de skandinaviske ligaer.