Pokalfigteren: Vi fortjener det

02.05.2008 09:31

- Jeg er en meget glad mand lige nu, det er en fantastisk følelse at have været med til at hente denne pokalsejr hjem til Brøndby.

- Det har holdet og fansene fortjent, lyder det fra årets pokalfighter.

Vil slutte sæsonen godt

- Det var en meget vigtig kamp, og det virkede til tider som om den kunne gå begge veje. Jeg synes vi starter godt, og dominerer over hele banen, men da vi kommer foran, virker det lidt som om vi bliver lidt bange og glemmer at spille fodbold.

- Da de så får udlignet begynder vi at spille igen. At vi slår igen efter de udligner to gange viser bare at vi er kommet meget langt i processen, og holdet her er ikke til at ryste.

- Vi står sammen for at nå vores mål. Den her pokalfinale var et ekstremt vigtigt skridt på vejen mod en ny Brøndby æra, og jeg er slet ikke i tvivl om at vi er på vej mod toppen!

- Nu kan vi koncentrere os om at slutte sæsonen godt af. Det er vigtigt for os, at følge op og slutte så godt i ligaen som muligt, slår Holmén fast og evaluerer sing egen indsats således: 

- Personligt var jeg ekstremt motiveret, det er denne slags kampe jeg virkeligt brænder for. I Sverige er pokalurneringen ikke noget specielt stort, så det var en stor oplevelse at være med til her.

- Nu har vi vundet den, så til næste år, må vi sørge for at tage ligapokalen med også, men lige nu har vi fortjent en fed aften sammen, kommer det med det bredeste pokalfigter-smil torsdag aften.

Holmén

Jubel og champagne på pokalpodiet. Samuel Holmén og resten af dette års pokalmestre indledte festen kl. 15, og efter kampen var stemningen i top.