Trond: Godt tilfreds

12.09.2005 09:11

- Det var dejligt at vinde i debuten, og jeg er da godt tilfreds med min egen indsats. Med i billedet hører dog, at de ikke presser os voldsomt, så det er lidt svært at sige hvor godt jeg er faldet ind spillemæssigt endnu.

- Jeg har kun trænet to gange med Agger indtil videre, og selvom det ikke er meget, er det gået godt. Jeg kan godt mærke, at det går lidt hurtigere i Brøndby, men det passer mig rigtig godt, og det er kun positivt, at der fokuseres så meget på kombinationsspillet.

Trond Andersens første optræden i blå-gult.

Trond Andersens første optræden i blå-gult.

Trond Andersen kunne med lidt held have scoret efter mindre end en halv time af sin debut, men hovedstødet gik over mål.

- Ja, den burde jeg have afsluttet bedre på, men det havde nok været for meget at forlange med en scoring i den første kamp, smiler Trond skævt.

- Jeg er meget glad for den modtagelse jeg har fået herude, og glæder mig til at spille UEFA Cup på torsdag. Det er noget af det jeg har skiftet for, sammen med alt det andet, fortæller dagens debutant, og kigger over mod den nu næsten tomme Faxe-tribune.