
Billetsalg - udebane
Fremadrettet vil Brøndby IF stå for billetsalget til udebanekampe, ligesom der vil være skræddersyede sikkerhedsforanstaltninger til hver enkelt udekamp.
Billetsalget vil foregå via billet.brondby.com.
Tidspunktet for starten af billetsalget til en kommende udebanekamp vil blive kommunikeret via vores hjemmeside og sociale medier.
Fremvisning af billed-ID i indgangen til udebaneafsnittet
Billetter til vores udebaneafsnit er personlige og skal have påtrykt navn. Det vil være krævet at fremvise billed-id for at få adgang til udebaneafsnittet.
Navnet på dit billed-ID og navnet påtrykt din billet skal være identisk for at få adgang til kampen. Det er derfor vigtigt, at du på forhånd tjekker, at din billet har det korrekte navn påtrykt.
Børn under 12 år er undtaget krav om billed-ID
Bemærk, at børn under 0-12 år er undtaget fra at skulle fremvise billede-ID ved indgangen.
Af tekniske årsager, skal børn fortsat have en billet tilknyttet en unik e-mail.
Gyldigt billed-ID
- Pas (et billede er tilstrækkeligt)
- Kørekort (via appen er tilstrækkeligt)
Sådan ændrer du navn på en købt billet
Hvis du skal have ændret navnet påtrykt en købt billet, skal du skrive til kundeservice@brondby.com med følgende information:
- ID på billetten (er påtrykt billetten)
- Fulde navn på den person som skal benytte billetten
- E-mail på den person som skal benytte billetten
Hvis personen som skal benytte billetten ikke har en e-mail, såsom børn, skal det tydeligt skrives i din henvendelse.
Du kan forvente at modtage svar senest på førstkommende hverdag eller på kampdagen. Vi sidder klar til at hjælpe dig på kundeservice@brondby.com indtil alle fans er inde på udeafsnittet.