Brøndby Masterclass Samarbejdet søger børnefodboldtrænere
06.04.2024 11:00
I Brøndby Masterclass Samarbejdet har vi en vision om at være fælles om bedre børnefodbold med vores samarbejdsklubber, og vi oplever en stor udvikling af børnefodboldmiljøerne på tværs af samarbejdsklubberne.
Det er sket over en årrække, hvor der er blevet investeret mange ressourcer i Brøndby Masterclass Samarbejdet.
Vi søger derfor flere dygtige og passionerede børnefodboldtrænere til at bidrage til udviklingen af børnemiljøerne i vores samarbejdsklubber i den kommende sæson 2024/2025.
Gennem en lang række forskellige koncepter understøtter vi udviklingen af børnefodboldmiljøerne i vores samarbejdsklubberne.
Vi søger trænere til følgende opgaver:
- ATK+center Brøndby (drengefodbold) (U10-U12)
- RKT Brøndby (pigefodbold) (U10-U13)
- Træning ude i samarbejdsklubber (U9-U12)
- Camps (U6-U13)
Vi søger flere forskellige trænerprofiler, da arbejdsopgaverne er meget forskelligartede, og vi finder stor værdi i diversitet i vores trænergruppe. Hvad end du er et spirende ungt trænertalent eller en erfaren træner med et utal af træningspas i erfaringsrygsækken, så hører vi rigtig gerne fra dig. Fælles for alle profiler er dog, at du skal være positiv, udadvendt og en rigtig dygtig børnefodboldtræner, der elsker at være på træningsbanen og lære fra dig.
I Brøndby Masterclass Samarbejdet er vi visionære og ambitiøse. Du vil komme til at indgå i en faglig og kompetent trænergruppe, hvor der er stor fokus på udvikling af den enkelte træners' kompetence.
Vi forestiller os, at du:
- Er i fuld gang med UEFA/DBU træneruddannelserne og minimum har C-licens
- Har trænererfaring med børnefodbold og en pædagogisk tilgang til børn
- Kan deltage min. to gange om ugen til ovenstående koncepter.
- Har spillet fodbold på fornuftigt plan og kan fremvise tekniske færdigheder
Vi tilbyder:
- Personlig- og fodboldfaglig udvikling
- Træneruddannelse via interne trænerkurser i Brøndby Masterclass Samarbejdet
- Et fedt og uhøjtideligt arbejdsmiljø med højt til loftet
- Løn efter aftale samt diverse personalegoder
Som træner i Brøndby Masterclass Samarbejdet er du ansat med reference til Sportslig Ansvarlig Samarbejdsklubber Christian Sørensen i Brøndby Masterclass Samarbejdet.
Ansøgningen skal indeholde en beskrivelse af dig selv, tidligere erfaring med børnefodbold, din motivation for ansøgning, træner-CV, DBU/UEFA trænerlicens.
Du sender din ansøgning via dette link.
Ansøgningsfrist er 31. maj 2024, og vi afholder samtaler løbende.
Du kan læse mere om Brøndby Masterclass Samarbejdet her.
Har du spørgsmål, kan du kontakte Sportslig Ansvarlig Samarbejdsklubber, Christian Sørensen på [email protected] eller på tlf.: 28 18 33 05.