Masterclass-overblik: U17 og U15 med blandede resultater i dobbeltopgør mod AaB

25.09.2023 11:02

I lørdags var vores U17-hold fra Masterclass i aktion på hjemmebane mod AaB i U17-ligaen, hvor de desværre måtte indkassere sæsonens første nederlag.

Også vores U15-hold tog imod AaB, hvor det endte med en storsejr til de blå-gule talenter.

Tæt U17-opgør endte i nederlag
Vores U17-hold fra Masterclass var i lørdags i aktion på hjemmebane mod AaB i U17-ligaen.

Første halvleg var en målrig affære, hvor først Mathias Werther Andersen bragte os foran efter 15 minutter med sin første scoring i sæsonen. Føringen holdt desværre ikke mere end fem minutter, hvor AaB reducerede, inden de i det 24. minut scorede yderligere og bragte sig foran 2-1.

I det 38. minut fik også Ekene Chukwuani åbnet sin målkonto for denne sæson og bragte dermed balance i regnskabet, men blot to minutter senere fik gæsterne sendt bolden i netmaskerne igen. Det var sidste scoring i første halvleg, og holdene kunne dermed gå til pause ved stillingen 2-3. 

Der kom desværre ikke noget modsvar fra de blå-gule i løbet af anden halvleg, og dermed måtte vores U17-mandskab indkassere sæsonens første nederlag.

Cheftræner Viktor Kynde fortæller om kampen:

- Jeg synes, AaB spiller godt og gør det svært for os. De er gode i deres opbygningsspil, og de har et godt hold med mange spillere, der er duelstærke. Og de giver os bøvl i alle dueller, samtidig med at de kan spille bolden godt rundt.

- Jeg synes egentlig, at det var en rimelig åben kamp i starten, hvor begge hold var farlige. Jeg synes ikke, det rigtig kørte for nogen. Så scorer vi til 1-0, og der får vi den der fornemmelse af, at det var godt, at vi nu er foran, og så skal vi begynde at æde os ind i det. Og så scorer AaB to gange lige efter, og så bliver det sådan en lidt rodet kamp.

- Og især den der 3-2-scoring er en mavepuster, i forhold til at vi egentlig synes, at vi er ved at komme til pause med 2-2, og så er fornemmelsen, at så skal vi nok få styr på det.

- Anden halvleg forløber mere på den måde, at vi især mod slutningen angriber dem, og de laver også nogle omstillinger, som de ved, de kan være farlige på. Men vi har også mange chancer. Og det er selvfølgelig superærgerligt, at vi ikke får scoret på dem, lyder det fra Viktor Kynde, som påpeger, at de trods nederlaget vil være helt klar til deres næste opgør mod FC Nordsjælland på lørdag.

- Vi føler, vi står et fint sted, og vi er allerede et godt stykke videre, ingen tvivl om det. Vi glæder os meget til at møde FC Nordsjælland, som er kommet rigtig godt fra land. Og vi glæder os til at få besøg af både Christian Sørensen og Frederik Jørgensen (FC Nordsjællands U17-trænere, red.), som var i klubben sidste år. Det bliver fedt.

Brøndby IF - AaB 2-3
1-0 Mathias Werther Andersen
1-1
1-2
2-2 Ekene Chukwuani
2-3

Holdopstilling
William Emil Krarup Sonne-Schmidt
Philip Søndergaard
Pelle Hoekstra
Danial Riaz
Noah Jakobsen
Mathias Werther Andersen
Ekene Chukwuani
Oliver Sejer Lauritsen
Viggo Poulsen
Casper Johan Hjorth Svart
Magnus Karup Buades

Bænken
Noah Kirkegaard
Sander Larsen
Ali Al-Najar
Jacob Brøchner Ambæk
Alexander Bejer-Andersen
Markus Petersen

Med nederlaget er U17-holdet rykket ned på 6.-pladsen i ligaen med otte point op til førstepladsen. Vi har dog to kampe i hånden. Næste opgave for vores U17-hold er en hjemmekamp mod FC Nordsjælland lørdag 30. september kl. 15:00.

Storsejr til U15

Vores U15-mandskab fik genrejsning oven på forrige weekends nederlag, da de ligeledes tog imod AaB lørdag. Her brillerede de med en storsejr på 6-0, hvilket bringer dem op på en 10.-plads i U15-ligaen med seks point efter tre kampe. De har syv point op til førstepladsen, hvor de blågule talenter har tre kampe i hånden.

Holdopstilling
Tobias Mikkelsen Heilbuth
Gustav Ruby-Johansen
Willads Emil Tuxen
Tahir Cevher
Jonas Gretlund
Asker Bork Andersen
Malthe Mortensen
August Varming Halstrøm
Nicolai Solheim Lintrup
Mathias Schou
Christian Nielsen

Bænken
Elias Genssler Broberg
Philip Stengade Dewachter
Elias Hansen
Willum Storm

U15-holdet spiller deres næste kamp mod BK Frem i pokalturneringen den 30. september klokken 11 på Valby Idrætspark.