Brøndby Masterclass søger camp-trænere
05.09.2023 10:06
Brøndby Camp, som arrangeres af vores folk i Brøndby Masterclass, er blevet et særdeles attraktivt tilbud for børnefodboldspillere, der ønsker at dygtiggøre sig og samtidig få en masse fede Brøndby-oplevelser.
Vi oplever rekordstor tilmelding ved vores camps og må grundet manglende trænerkapacitet desværre ofte sætte en begrænsning på antallet af deltagere, så vi kan holde vores gode normering og positive træningsoplevelse for de deltagende.
Vi ønsker at kunne tilbyde endnu flere børnespillere muligheden for at være en del af Brøndby Camp, og i den anledning har vi behov for at udvide vores trænerteam.
I den forbindelse søger vi dygtige og engagerede trænere, som kan indgå i vores i forvejen kompetente camp-trænerteam.
I Brøndby Masterclass-regi tilbydes der forskellige camps hen over året til forskellige målgrupper i segmentet U6-U14. Som træner på Brøndby Camp får du mulighed for at arbejde tæt sammen med en stor gruppe af dygtige trænere i forskellige settings, som gerne giver gode inputs og sparring i forhold til træning.
Vi forestiller os, at du:
- har trænererfaring med børne – og/eller ungdomsfodbold
- kan deltage på så mange camps som muligt i løbet af året.
- er forberedt på arbejde i typiske ferie- og fridagsperioder
- har spillet fodbold og kan fremvise tekniske færdigheder selv
Vi tilbyder til gengæld:
- personlig og fodboldfaglig udvikling i tæt samarbejde med den sportslig camp-ansvarlige
- løbende træneruddannelse via trænerkurser i Brøndby Masterclass
- Løn på honorar ved udført trænerarbejde (faste satser)
Skulle det være noget for dig, skal du sende din ansøgning til den sportslig camp-ansvarlig Kenneth Carlsen på [email protected].
Ansøgningen skal indeholde en kort beskrivelse af dig selv, træner-cv, trænerlicens, civiluddannelse og job.
Vi afholder løbende samtaler.