Brøndby Masterclass Samarbejdet søger klubudvikler

01.09.2023 14:00

I Brøndby Masterclass Samarbejdet udvider vi vores engagement og søger derfor flere dygtige og passionerede klubudviklere til at bidrage til udviklingen af børnemiljøerne i vores samarbejdsklubber med det mål om at være fælles om bedre børnefodbold.

I rollen som klubudvikler er der mulighed for den rette person at kunne kombinere rollen med en træner rolle i Brøndby Masterclass.

I Brøndby Masterclass er vi hele tiden optaget af at optimere vores setup og derfor er vi nysgerrig på roller der kan supplere vores i forvejen stærke setup omkring de yngste hold i Brøndby Masterclass (U12-U14).

Opgaver i Brøndby Masterclass kan bl.a. komme til at handle om vores i forvejen stærke kultur, understøtte trænere på banen i både træning og kamp og deltage på udvalgte ture til udlandet med holdene.

Vi søger klubudvikler og trænere til følgende opgaver i Brøndby Masterclass Samarbejdet og Brøndby Masterclass:

  • Brøndby Masterclass Klubrådgiver
  • Brøndby Masterclass Trænerudvikling
  • ATK+center Brøndby (U10-U12) 
  • Træning i samarbejdsklub for U8-U11
  • Træning i licens samarbejdsklub for U10-U15

Vi søger flere forskellige trænerprofiler, da arbejdsopgaverne er meget forskelligartede, og vi finder stor værdi i diversitet i vores trænergruppe. Hvad end du er et spirende ungt trænertalent eller en erfaren træner med et utal af træningspas i erfaringsrygsækken, så hører vi rigtig gerne fra dig.

Fælles for alle profiler er dog, at du skal være positiv, udadvendt og en rigtig dygtig børnefodboldtræner, der elsker at være på træningsbanen, samt lære fra sig og udvikle vores samarbejdsklubber på klubniveau.

I Brøndby Masterclass Samarbejdet er vi visionære og ambitiøse. Du vil komme til at indgå i en faglig, kompetent trænergruppe, hvor der er stor fokus på udvikling af den enkelte træners kompetencer.

Vi forestiller os, at du:

  • Er i fuld gang med UEFA/DBU træneruddannelserne og minimum har C-licens
  • Har trænererfaring med børnefodbold
  • Kan deltage fast én gang om ugen (onsdag) til træning på ATK+ center Brøndby
  • Har mulighed for at være klubudvikler min. to gang om ugen i en af vores samarbejdsklubber
  • Er indstillet på at have flere træninger i løbet af uge
  • Har kendskab til og erfaring med klubledelse
  • Kan arbejde selvstændigt med ansvar for egne opgaver
  • Kan indgå i en politisk ledet organisation, hvor samspillet med bestyrelses- og udvalgsmedlemmer er en væsentlig faktor
  • Er fagligt dygtig, samt motiveret for udvikling fagligt og personligt
  • Har spillet fodbold på fornuftigt plan og kan fremvise tekniske færdigheder

Vi tilbyder:

  • Personlig- og fodboldfaglig udvikling
  • Træneruddannelse via interne trænerkurser i Brøndby Masterclass samt studieture
  • Et fedt og uhøjtideligt arbejdsmiljø med højt til loftet
  • Løn efter aftale samt diverse personalegoder

Hvis ovenstående lyder som et match, bedes du sende din ansøgning til:

Sportslig Ansvarlig Samarbejdsklubber, Christian Sørensen på [email protected]

Har du spørgsmål kan du ringe til Christian på tlf.: 28 18 33 05 

Som klubudvikler er du ansat med reference til Sportslig Ansvarlig Samarbejdsklubber Christian Sørensen i Brøndby Masterclass Samarbejdet.

Ansøgningen skal indeholde en kort beskrivelse af dig selv, din motivation for ansøgning, træner-CV, DBU/UEFA trænerlicens. Ansøgningsfrist 1. oktober 2023

Vi afholder løbende samtaler, så tøv endelig ikke med at få sendt din ansøgning af sted.

Du kan læse mere om Brøndby Masterclass Samarbejdet her.