
Masterclass-oversigt: U19 og U15 vandt over FCM
06.03.2023 10:59
Weekenden bød på to sejre og et nederlag, da U19, U17 og U15 fra Brøndby Masterclass hjemme tog imod FC Midtjyllands ditto.
Her fortsatte U19 de gode takter på deres forårssæson og vandt endnu en målrig kamp med cifrene 4-3 over topholdet.
U17 formåede at holde kampen lige det meste af vejen, men lukkede desværre mål ind i kampens døende minutter og tabte, mens U15 vandt deres kamp med 4-2.
U19 vandt over FCM i nervepirrende afslutning
Christian Sørensens drenge kom overbevisende fra land i weekendens kamp mod topholdet fra FC Midtjylland, da de allerede efter de første 25 minutter af kampen var foran med hele 3-0.
Her sørgede Bertram Kvist og Eskild Dall for de to første mål, mens der også blev scoret et selvmål.
I anden halvleg blev den 4-0, da Bertram Kvist kunne score sit andet mål i kampen, og derfor lignede det længe en sikker sejr, der blot skulle køres i land.
Men mod slutningen af kampen åd midtjyderne sig tilbage ind i opgøret og lavede tre kasser til stillingen 4-3, og så var der for alvor lagt op til en neglebidder af en afslutning på en ellers underholdende kamp.
Trods den nervepirrende afslutning på kampen fik U19-holdet hevet sejren og de tre point i land til sidst.
Cheftræner Christian Sørensen fortæller om kampen:
- Det var jo en kamp i lidt forskellige perioder. En hvor vi var rigtig gode i de første 35-40 minutter og var foran 3-0. Og det gav jo kampen et lidt anderledes forløb, når der så tidligt blev scoret så mange mål. Så det var vi rigtig glade for.
- Vi var rigtig glade for præstationen i starten. Og det der så sker bagefter, der kunne vi godt have tænkt os, at vi havde holdt grebet lidt mere og presset lidt mere på, og at vi fik vist noget mere af det spil, som vi var rigtig tilfredse med de første 35 minutter.
- Så det var egentlig overskriften. Vi er glade for sejren og for et højt topniveau og glade for en rigtig god U19-kamp, der var med til at udvikle spillerne med mange dygtige spillere på banen. Og så gav FC Midtjylland os en rigtig god kamp.
Brøndby IF - FC Midtjylland (U19):
1-0 Bertram Kvist
2-0 Selvmål
3-0 Eskild Dall
4-0 Bertram Kvist
4-1
4-2
4-3
Startopstilling:
1. Lucas Ziegler
4. Ludwig Vraa
6. Noah Nartey
7. Oscar Schwartau
8. Mathias Jensen
10. Bertram Kvist
17. Malek Makhit
18. Clement Mutahi Bischoff
20. Mikkel Rohde Durlev
21. Eskild Munk Dall
22. Marinus Larsen
Bænken:
3. Matteo Grosso
9. Oscar Hessner Sejrup
12. Mads Beyer Pasternak
16. William Sonne-Schmidt (RM)
19. Benjamin Kold
Sent U17-nederlag mod FCM
Menno van Dams drenge skulle i weekenden forsøge at revanchere nederlaget over FCM fra sidste weekend, men indkasserede et mål i slutminutterne og måtte desværre gå fra banen med et nederlag på 2-1 i lørdags.
Efter en jævnbyrdig første halvleg tog kampen for alvor fart i starten af anden halvleg, da FCM bragte sig foran på et hovedstød til stillingen 1-0. Men blot otte minutter senere bragte Jakob Wismann balance i tingene, da han satte en scoring ind til 1-1.
Derefter lignede det ellers længe et uafgjort resultat, da begge mandskaber lørdag krydsede klinger på Bane 2, men kort før tid fangede gæsterne Brøndby-holdet i ubalance, og derned bragte FCM sig foran på 2-1, som også endte med at blive kampens resultat.
Brøndby IF - FC Midtjylland (U17)
0-1
1-1 Jakob Remark Wismann
1-2
Startopstilling:
1. Noah Emil Sømmergaard
2. Waldemar Bjergfelt
4. Philip Søndergaard
5. Lukas Lind Wessel Larsen
6. Oliver Sejer Lauritsen
8. Adam Claridge
9. Alfred Klamer
11. Jonathan Nanaosei Agyekum
17. Danial Riaz
19. Nilas Kossi Henriksen Yacubi
23. Jakob Remark Wismann
Bænken:
3. Magnus Karup Buades
7. Magnus Søndergaard
12. Gustav Johansen
15. Hamed Kader Alex Traoré
16. William Sonne-Schmidt (RM)
U15 vandt anden kamp i streg
U15 skulle forsøge at fortsætte de gode takter fra forrige weekends kamp, hvor de vandt over Farum.
Modstanderen denne lørdag var FC Midtjylland, og her vandt U15-drengene en målrig kamp med cifrene 4-2 og har dermed åbnet deres forårssæson med seks point i de første to kampe.
Første halvleg var en underholdende affære, da der allerede efter en halv time var scoret fire mål. U15 var nemlig foran med 2-0 efter ti minutter, men FC Midtjylland kom dog hurtigt tilbage på stillingen 2-2 undervejs i første halvleg.
Efter pausen kom U15 foran igen på mål af Ali Al-Najar, og så trak Brøndby-holdet ellers fra mod slutningen af opgøret med en scoring i det 80. minut af Jacob Ambæk, som kunne lave sit tredje mål i kampen til stillingen 4-2.
Brøndby IF - FC Midtjylland (U15)
1-0 Jacob Ambæk
2-0 Jacob Ambæk
2-1
2-2
3-2 Ali Al-Najar
4-2 Jacob Ambæk
Startopstilling:
2. Noah Kirkegaard
3. Pelle Hoekstra
4. Oliver Hummelshøj
6. Anton Peters
7. Ali Al-Najar
8. Sander Larsen
9. Jacob Ambæk
11. Elo Sandersen
15. Casper Svart
16. Alexander Bejer-Andersen
17. Markus Petersen
Bænken:
5. Gustav Ruby-Johansen
10. Viggo Poulsen
12. Ekene Chukwuani