
Masterclass-oversigt: U15 vandt med 5-1 over FC Midtjylland
20.03.2023 09:58
Både vores U19- og U17-hold fra Brøndby Masterclass spillede ikke i weekenden grundet landsholdspause, og derfor var det kun U15-holdet, som var i aktion i lørdags.
Her var U15-drengene i storform, da de sejrede med hele 5-1 over FC Midtjylland på EDC Arena i Ikast.
Brøndby-holdet fik en fornem start på kampen med en scoring af Viggo Poulsen efter 20 minutter, og et kvarter efter kunne Sander Larsen så udbygge føringen til 2-0.
Kort før pausen scorede de blågule drenge til 3-0, og så lignede de ellers så småt øjne en sejr og tre point ude i horisonten.
Efter pausen blev der foretaget et par udskiftninger, men efter stadionuret rundede en times spil, kunne Elo Sandersen sende de blågule drenge foran med 4-0.
Kort efter reducerede midtjyderne til 1-4, men det rokkede ikke ved det generelle kampbillede.
Mod slutningen af opgøret fik Viggo Poulsen sparket sit andet mål i kassen til stillingen 5-1, og derfor kunne drengene sætte kurs mod Vestegnen med tre point i bagagen.
U15-holdet vinder samtidig deres fjerde sejr på stribe i denne forårssæson.
FC Midtjylland - Brøndby IF (U15)
0-1 Viggo Poulsen
0-2 Ali Al-Najar
0-3 Sander Larsen
0-4 Elo Sandersen
1-4
1-5 Viggo Poulsen
Startopstilling:
3. Pelle Hoekstra
4. Oliver Hummelshøj
6. Noah Kirkegaard
7. Ali Al-Najar
8. Sander Larsen
10. Viggo Poulsen
11. Elo Sandersen
12. Ekene Chukwuani
15. Casper Johan Hjorth Svart
16. Alexander Bejer-Andersen
17. Markus Petersen
Bænken:
2. William Stenstrup Helle
5. Gustav Ruby-Johansen
18. Malthe Pedersen