
Samarbejdsklubberne inviteres til kampdagstræning før sidste hjemmekamp
15.05.2023 08:03
Brøndby IF har inviteret samarbejdsklubspillere fra U8-U11 til pinsebold, når sæsonens sidste hjemmekamp i 3F Superligaen på Brøndby Stadion spilles 29. maj samt til Masterclass-træningsoplevelse som optakt til kampen.
Efter træningen skal spillerne samlet ind på Brøndby Stadion og heppe på vores blågule tropper, når vi for sidste gang i sæsonen skal kæmpe for tre point på hjemmebane.
Til selve træningen inden Superliga-kampen vil vores dygtige trænere og spillere fra Brøndby Masterclass instruere spillerne gennem sjove og udfordrende øvelser, hvor de kan få finpudset deres finter, driblinger og tekniske færdigheder.
På vores flotte opvisningsbane, Bane 2, vil der være stationstræning, hvor man som spiller kommer rundt på fire forskellige øvelser.
Efter træningen er der masser af spændende aktiviteter i Familie Lounge, inden de skal ind på Brøndby Stadion og se kampen med kampstart kl. 18:00.
Alle drenge og piger i alderen U8-U11 (2015-2012), som spiller i en af vores samarbejdsklubber, har fået muligheden for at deltage i Masterclass-træningen samt kampbilletter til Brøndby IF - FC Nordsjælland - eventet er udsolgt.