Masterclass-oversigt: Tung weekend for U19 og U17

22.05.2023 17:26

Det var kun vores U19- og U17-hold fra Brøndby Masterclass, som var i aktion i weekenden. 

Her endte det med endnu et stort nederlag til U19 på 5-0 mod Silkeborg IF, mens U17 rendte ind i et nederlag mod OB på fyn.

Endnu et tungt nederlag for U19
I forrige weekend tabte U19 stort i Horsens, og i fredags formåede de ikke at rejse sig fra det nederlag, da de blev slået med 5-0 af Silkeborg IF.

Cheftræner Christian Sørensen fortæller om kampen:

Overordnet set, så spiller vi godt de første 35 minutter. Så laver vi nogle fejl, og det gør desværre, at vi kommer bagud, og vi kan ikke ryste det af os, og så bliver det 2-0. Vi er inde i en periode lige nu, hvor vi både offensivt og defensivt laver nogle fejl, der koster mål, og måske mangler vi den skarphed, der gør, at vi kan score det mål, der kan give de kampe, vi gerne vil, og det lider vi under.

- Som klub har vi prøvet nogle ting, som måske har skabt en lidt mere rodet periode på det sidste. Der er sket mange ting i den her periode. Nogle af tingene er naturlige i forhold til skader osv., men vi må også kigge tilbage og se, at vi har rodet lidt med udskiftninger, og drillet den gruppe der egentlig var i gang med at bygge noget godt.

U19 har mulighed for at revanchere nederlaget, når de lørdag møder Randers Freja FC hjemme kl. 13:00.

Silkeborg IF - Brøndby IF (U19)
1-0
2-0
3-0
4-0
5-0

Startopstilling: 
1. Lucas Ziegler
2. Philip Søndergaard
3. Matteo Grosso
4. Ludwig Vraa
6. Noah Nartey
7. August Wilquin Carlsson
8. Mathias Jensen
10. Marinus Larsen
17. Malek Bakhit
18. Clement Mutahi Bischoff
21. Eskild Munk Dall

Bænken:
9. Oscar Hessner Sejrup
11. Jonathan Nanaosei Agyekum
12. Mads Beyer Pasternak
20. Mikkel Rohde Durlev
22. Noah Emil Sømmergaard

U17 tabte topkamp i Odense
Vores U17-hold har med de seneste sejre placeret sig godt i toppen af U17 Ligaen, men weekendens nederlag i topkampen mod OB satte en kæp i hjulpet for Menno van Dams ellers formstærke drenge.

Her vandt fynboerne nemlig med 3-1 og indtager derfor en aktuel andenplads i U17 Ligaen, hvilket sender de blågule drenge ned på en fjerde plads.

Det startede ellers rigtig skidt, da OB allerede efter to minutter kunne lægge bolden ned i kassen, og det gav et generelt kampbillede, som betød, at Brøndby-drengene ofte hang lidt efter.

Menno van Dam fortæller om kampforløbet:

- Det var en topkamp mellem to gode hold i god form, og så kom vi bagud tidligt i kampen. OB var gode til at bryde vores rytme, og de kunne sparke langt og forsvarede sig godt, men vi kæmpede stadig godt. Banen var langsom, og vi faldt aldrig helt til, og OB var kloge og hårde i deres dueller.

Efter pausen fortsætter vi med at kæmpe, og desværre gav vi dem for meget plads. De kom ind i boksen, og de gør det til 2-0. Det mål gjorde også noget mentalt, for der går ikke længe, før de gjorde det til 3-0, og så måtte vi ændre vores system. Vi kæmpede med alt, vi havde til sidst og fik også reduceret. Og ti minutter efter havde vi også mulighed for at reducere, men det var ikke en særlig god præstation overordnet set. 

Allerede i morgen har U17 mulighed for at revanchere nederlaget, når de møder Esbjerg fB på Brøndby Stadion med kampstart kl. 14:30.

- Tirsdag spiller vi mod Esbjerg inde på Brøndby Stadion. Det er et magisk stadion, og jeg håber der kommer mange mennesker. Det er klokken 14:30, så også en god undskyldning for folk at tage tidligt hjem fra arbejde for at se kampen. Og så er det også godt for drengene at mærke det rigtige pres.

OB - Brøndby IF (U17)
1-0
2-0
3-0
3-1 Noah Kirkegaard

Startopstilling:
1. Noah Emil Sømmergaard
2. Waldemar Bjergfelt
3. Erem Özkul
5. Lukas Lind Wessel Larsen
6. Oliver Sejer Lauritsen
9. Jacob Brøchner Ambæk
10. Nilas Kossi Henriksen Yacubi
11. Jonathan Nanaosei Agyekum
17. Danial Riaz
23. Jakob Remark Wismann
25. Viktor Sørensen

Bænken:
7. Alfred Klamer
8. Ali Al-Najar
12. Gustav Johansen
15. Hamed Kader Alex Traoré
18. Noah Kirkegaard
26. William Sonne-Schmidt