U17 vinder pokalfinalen efter straffespark

20.06.2023 19:06

Tirsdag aften vandt vores U17-hold fra Masterclass deres anden titel denne sæson, da de vandt pokalfinalen mod Lyngby BK efter straffespark.

Dermed kunne de sikre sig The Double, da i lørdags vandt mesterskabet.

Det var undervejs i opgøret meget jævnbyrdigt, men med et Brøndby-hold som i den grad pressede på for en vindende scoring i det sidste kvarter af kampen.

Den kom aldrig, og derfor måtte mandskaberne ud i straffespark, og her trak de blågule det længste strå og kan dermed også kalde sig for danske pokalmestre.

- Jeg er virkelig stolt og virkelig glad, indleder en glad cheftræner, Menno van Dam, inden han sætter ord på kampen:

- Det var en meget lige kamp hele vejen igennem. Det har også været en meget intens uge for os med mesterskabskampen i lørdags og en pokalfinale i dag. Lyngby spillede med lange bolde på en tør bane, men drengene kæmpede og viste den helt rigtige mentalitet, og det er, hvad vi gerne vil se i Brøndby IF. 

- Sonne laver en super redning på en friløber i slutningen af kampen, og jeg er bare virkelig stolt over, at drengene har været så gode hele vejen gennem sæsonen, og at vi nu står med to trofæer.

U17-drengene kan efter aftenens opgør nu gå på en velfortjent ferie.