
Brøndby Masterclass Samarbejdet søger klubudviklere
18.04.2023 12:28
I Brøndby Masterclass Samarbejdet udvider vi vores engagement og søger derfor flere dygtige og passionerede klubudviklere til at bidrage til udviklingen af børnemiljøerne i vores samarbejdsklubber i den kommende sæson.
Gennem en lang række forskellige koncepter understøtter vi udviklingen i vores samarbejdsklubber på og omkring Vestegnen.
Vi søger klubudviklere til følgende opgaver:
- Brøndby Masterclass Klubrådgiver
- Supervision og feedback til trænere i samarbejdsklubberne (U8-U11)
- ATK+center Brøndby (U10-U12)
- Brøndby Masterclass Talenttræning (U13-U14)
- Træningsforløb (U8-U11)
- Brøndby Camps (typisk i ferieperioder)
Vi søger flere forskellige trænerprofiler, da arbejdsopgaverne er meget forskelligartede, og vi finder stor værdi i diversitet i vores trænergruppe. Hvad end du er et spirende ungt trænertalent eller en erfaren træner med et utal af træningspas i erfaringsrygsækken, så hører vi rigtig gerne fra dig.
Fælles for alle profiler er dog, at du skal være positiv, udadvendt og en rigtig dygtig børnefodboldtræner, der elsker at være på træningsbanen samt lære fra sig og udvikle vores samarbejdsklubber på klubniveau.
I Brøndby Masterclass Samarbejdet er vi visionære og ambitiøse. Du vil komme til at indgå i en faglig, kompetent trænergruppe, hvor der er stor fokus på udvikling af den enkelte træners kompetencer.
Vi forestiller os, at du:
- Er i fuld gang med UEFA/DBU træneruddannelserne og minimum har C-licens
- Har trænererfaring med børnefodbold
- Kan deltage fast én gang om ugen (onsdag) til træning på ATK+ center Brøndby
- Har mulighed for at være klubudvikler min. en gang om ugen i en af vores samarbejdsklubber
- Er indstillet på, at have flere træninger i løbet af ugen ved behov
- Har kendskab til og erfaring med klubledelse
- Kan arbejde selvstændigt med ansvar for egne opgaver
- Kan indgå i en politisk ledet organisation, hvor samspillet med bestyrelses- og udvalgsmedlemmer er en væsentlig faktor
- Er fagligt dygtig, samt motiveret for udvikling fagligt og personligt
- Har spillet fodbold på fornuftigt plan og kan fremvise tekniske færdigheder
Vi tilbyder:
- Personlig- og fodboldfaglig udvikling
- Træneruddannelse via interne trænerkurser i Brøndby Masterclass samt studieture
- Et fedt og uformelt arbejdsmiljø med højt til loftet
- Løn efter aftale samt diverse personalegoder
Hvis ovenstående lyder som et match, bedes du sende din ansøgning til Sportslig Ansvarlig Samarbejdsklubber, Christian Sørensen på [email protected].
Har du spørgsmål kan du ringe til Christian på tlf.: 28 18 33 05
Som klubudvikler er du ansat med reference til Sportslig Ansvarlig Samarbejdsklubber Christian Sørensen i Brøndby Masterclass Samarbejdet.
Ansøgningen skal indeholde en kort beskrivelse af dig selv, din motivation for ansøgning, træner-CV, DBU/UEFA trænerlicens. Ansøgningsfrist 31. maj 2023
Vi afholder løbende samtaler, så tøv endelig ikke med at få sendt din ansøgning af sted.
Du kan læse mere om Brøndby Masterclass Samarbejdet her.