
Masterclass-oversigt: Svær weekend i Randers
15.11.2022 13:10
Det var en svær weekend i Randers, som bød på to nederlag og en enkelt sejr, da vores tre Brøndby Masterclass-hold, U19, U17 og U15 alle var i aktion mod Randers Freja FC.
To kampe på få dage
U19-mandskabet har været i aktion hele to gange siden sidste weekend, hvor de har mødt både FC København og senest Randers Freja FC.
Kampen mod FC København endte med en sejr på 2-1 til det blågule mandskab, hvor vi tog imod rivalerne hjemme i Brøndby.
- Det er klart, at det altid er sjovt at slå FCK, når man er i Brøndby. Vi startede med at spille godt i de første 40 minutter, hvor vi fortjent er foran 2-0. Så fik vi desværre et rødt kort, hvilket medførte, at vi skulle spille den sidste time i undertal. Det gav kampen et andet forløb, hvor vi skulle kæmpe og forsvare lidt mere, fortæller cheftræner Christian Sørensen om kampens forløb.
- Vi holdt dem heldigvis fra at score, og fik bidt godt fra os undervejs, så det først var til sidst, at de fik reduceret. Det blev en anden kamp end vi ville have spillet, da vi var rimelig sikre på, at kunne vinde over dem med 11 mand, baseret på de første 40 minutter. Men vi skulle så vinde over dem på en anden måde efter udvisningen.
Hvor kampen mod FC København endte med en 2-1-sejr efter flot spil fra drengene, forløb weekendens kamp mod Randers sig anderledes. Her led mandskabet et nederlag, da de tabte med 5-1 til kronjyderne.
Svær kamp mod Randers
Holdet var bagud med 1-0 ved pausen, hvorefter Christian Sørensen foretog tre indskiftninger i et forsøg på at ændre kampens resultatet til de blågules fordel.
- Det var en meget todelt kamp. Vi var utilfredse med første halvleg, fordi vi virker energiforladte og ramt af, at have spillet to kampe på kort tid. Der var flere ting, der spillede ind, men alt i alt ramte vi ikke det niveau, som vi skulle. Vi kunne også have været bagud med mere i første halvleg.
- Vi får lavet nogle indskiftninger i pausen, hvilket bringer mere energi ind i spillet. Vi får efterfølgende et mål mod os i en periode, hvor vi synes, vi er ret godt med. Det slog os ud, hvor vi falder sammen og ikke får bidt fra os.
Der mødte altså mandskabet en svær anden halvleg, som blandet andet bød på yderligere fire mål scoret af kronjyderne.
Hård afslutning inden Nordiske Mesterskaber
- Kampen har en tam afslutning med dårlig kvalitet, og hvor trætheden fylder endnu mere. Så går det jo som det går, hvor de laver mål på os på baggrund af store fejl og dumme situationer, som kommer fra spillere, der ellers har spillet rigtig godt på det seneste.
På trods en reducering af Alexander Hvid, var nederlaget ikke til at lave om på, og Christian Sørensens tropper måtte gå fra banen uden nogen point.
Efter sidste uges to kampe indtager Christian Sørensens mandskab en 7. plads før årets sidste kamp lørdag 10. december, hvor de hjemme tager imod FC Nordsjælland.
Holdet tager indtil da til Marbella for at spille Nordiske Mesterskaber mod de andre svenske og norske tophold fra sidste års liga.
Randers Freja FC 5-1 Brøndby IF (U19):
1-0
2-0
3-0
3-1 Alexander Hvid
4-1
5-1
Startopstillingen (U19):
1. Lukas Ziegler
2. Hjalte Andersen
3. Matteo Grosso
4. Ludwig Vraa
5.Eskild Dall
9. Oscar Hessner Sejrup
10. Solomon Opoku
11. Bertram Kvist
18. Clement Mutahi Bischoff
20. Mikkel Rohde Durlev
22. Marinus Larsen
Bænken:
13. Benjamin Kold Rasmussen
14. Alexander Hvid
15. Kean Tran
16. Rasmus Sommerlund Eriksen
19. Benjamin Kold
Flot U17-stime brudt
U17, som ellers har været inde i en flot sejrstime, med de sidste tre kampe vundet, måtte denne lørdag se sig slået af hjemmeholdet, Randers Freja.
Kampens resultat endte på 2-0 til kronjyderne.
Værterne kom foran efter 29 minutters spil, og holdene gik således til pause på et 1-0-resultat. Herefter ventede der en svær anden halvleg for det blågule mandskab, da Adam Claridge fik sit andet gule kort og måtte se sig udvist fra banen.
Drengene var således en mand i undertal, hvilket ikke gjorde det lettere at score det udlignende mål. Trods flere indskiftninger kom målet aldrig, og hjemmeholdet cementerede sejren i det 90. minut, da de scorede til 2-0.
Menno van Dams tropper har muligheden for en sejr næste weekend, hvor de tager imod Silkeborg IF hjemme på Brøndby Stadion kl. 15:00.
Randers Freja FC 2-0 Brøndby IF (U17)
1-0
2-0
Startopstillingen
1. Noah Sømmergaard
2. Waldemar Bjergfelt
3. Erem Øzkul
4. Philip Søndergaard
5. Lukas Larsen
6. Oliver Lauritsen
8. Adam Claridge
9. Alfred Klamer
10. André Escobar
11. Jonathan Agyekum
23. Jacob Wismann
Bænken
7. Magnus Søndergaard
12. Gustav Johansen
16. Rasmus Eriksen
17. Danial Riaz
19. Alex Lindström
25. Viktor Sørensen
U15-sejr i Randers
Talenterne på U15 tog en 1-3-sejr over værterne fra Randers Freja FC. Efter at være kommet bagud efter 12 minutters spil kunne Jacob Ambæk sætte bolden i kassen og udligne til 1-1. Herefter kunne holdkammeraten, Elo Sandersen, ligeledes banke bolden i kassen kort inden første halvleg blev fløjtet af, og drengene kunne gå til pause til et 2-1-resultat.
Selv samme Elo Sandersen udbyggede føringen til 3-1 godt inde i anden halvleg, hvilket blev kampens slutresultat.
Næste kamp for U15-mandskabet er på lørdag, hvor de møder Silkeborg IF kl. 15:15 til årets sidste kamp i deres liga.
Randers Freja FC 1-3 Brøndby IF (U15)
1-0
1-1 Jacob Ambæk
1-2 Elo Sandersen
1-3 Elo Sandersen
Startopstillingen (U15):
1. Aron Fischer Hockerup
4. Oliver Hummelshøj
5. Gustav Ruby-Johansen
6. Sebastian Rosenwanger
7. Ali Al-Najar
9. Jacob Ambæk
10. Elo Sandersen
13. Adam Choukri
14. Magnus Buades
15. Casper Johan Svart
19. Tahir Cevher
Bænken:
8. Sander Larsen
10. Viggo Poulsen
16. Alexander Bejer-Andersen
18. Malthe Pedersen