Tæt på talentet: Mød Kasper Larsen fra U19

16-årige Kasper Larsen har spillet i Brøndby IF siden U12-tiden, men teenagerens ungdomskarriere startede i Taastrup FC ikke langt fra barndomshjemmet i Høje Taastrup. Kaspers forældre spillede begge selv fodbold, og der skulle da også kun gå fire år af sønnens liv, før Kasper mødte op til sin første træning med den lille runde.

- Jeg syntes, at det var en fed sport. Det var fedt at se, hvad de bedste spillere i verden kunne med en bold og prøve at måle sig med dem. Jeg ville gerne kunne de samme ting som dem. Jeg kunne også lide konkurrencen i det. At kunne score mål og sætte en mand af. De ting gav bare en god følelse bagefter.

Kasper spillede i Taastrup FC i de følgende år, men valgte så at stoppe i klubben. Han nød ikke længere klubtræningerne og foretrak i stedet at bruge eftermiddagene i fritidsklubben. Han spillede dog fortsat fodbold i frikvartererne, og mindre end et år efter sit stop snørede han igen støvlerne.

- Jeg kom tilbage til det, fordi flere af mine venner stadig spillede. De syntes, at det ville være sjovt, hvis jeg var med. Så jeg startede igen. Så kørte det derfra.

Taastrup FC´s årgang 2004 var et børnehold som mange andre. De tre ugentlige træninger var hyggelige, og selvom drengene ikke vandt hver weekend, var stemningen altid god. Men Kasper ville mere end bare være med.

- Fodbold betød meget. Når jeg havde haft en god træning, var det meget rarere at være hjemme og i skole dagen efter. Havde jeg haft en dårlig træning, kunne jeg godt være sur, også dagen efter. Så ville jeg bare gerne træne for at kunne gøre det godt igen.

Og den træning fandt ikke blot sted på Taastrup FC´s græs og multibanens asfalt i skolegården.

- Da jeg var 10 år, trænede jeg rigtig meget for at blive bedre, også for mig selv. Det var primært før træning. Vi har en bane, ved siden af hvor vi bor. Det var ret struktureret træning. For eksempel ville jeg drible igennem kegler og sparke på mål. Jeg havde selv stillet keglerne op, for jeg gjorde det altid på egen hånd. Mine forældre blandede sig aldrig i det.

Flere gange om ugen ville den 10-årige dreng løbe alene rundt på banen, mens han forestillede sig at være Lionel Messi. Motivation manglede han nemlig ikke.

- Mine forældre vil sige, at jeg selvtrænede rigtig meget. Det vil jeg også selv sige. Allerede dengang tænkte jeg, at jeg skulle være professionel. Det var derfor, jeg gjorde det. Det var nemmere at holde fokus på en selv, når man trænede alene. Der var ikke nogen begrænsninger. Ingen forventninger til andre. Du spillede bare selv.

Skiftet til Brøndby IF, årets spiller og tiden på bænken
Den ekstra indsats gav pote. Kasper udviklede sig til en af de bedste spillere på sit hold, og han blev opfordret til at kaste sig ud i større udfordringer af både venner og disses forældre – og de var ikke alene.

- Som U12 spillede jeg en kamp mod Brøndby IF´s andethold. Efter kampen sagde deres træner, at han syntes, at jeg var god, og at jeg skulle komme til talenttræningen i Brøndby. Så det gjorde jeg. Der fik jeg et rigtig godt indtryk af, hvad det vil sige at spille for Brøndby IF.

Samtidig med træningerne i Brøndby IF trænede Kasper jævnligt med i KB, men i januar 2016 besluttede han sig for at dedikere sig til Brøndby IF.

- De mennesker, som var i klubben og på holdet, var mere imødekommende, end de var i KB. Der er mange mennesker omkring klubben, ikke bare trænere og spillere. Alle herude ved, hvem du er, selvom du hilser på nogen, som du måske ikke helt selv kender. Det er bare fedt.

Midtbanespilleren rykkede ind på Brøndby IF´s bedste U12-hold, hvor han fik helt nye holdkammerater i et helt nyt træningsmiljø.

- Alle spillere var noget bedre og lige så seriøse, som jeg var i Taastrup FC. Vi trænede noget hårdere og i længere tid. Fire gange om ugen og senere også med morgentræninger. Jeg syntes, at det var hårdt i starten, fordi man skulle vænne sig til noget helt andet. Det var jo meget mere seriøst og professionelt i forhold til i Taastrup FC. Men jeg føler, at jeg vænnede mig hurtigt til det.

Selvom han fortsatte selvtræningen ved siden af klubtræningen, erkender Kasper, at behovet blev mindre med skiftet til Brøndby IF. Han ved, at de mange træningspas kan risikere at give ham overbelastningsskader.

- I dag selvtræner jeg, når jeg føler for det. Omkring én gang om ugen. Jeg skal heller ikke blive overbelastet, fortæller Kasper, som samtidig husker værdien i at tage sig tid til blot at lege med bolden ved siden af alt den målrettede træning.

- Jeg kan godt mærke, at det bliver mere og mere seriøst, jo ældre man bliver. Der bliver mere fokus på, at man skal træne professionelt. Men selvfølgelig skal det også stadig være sjovt en gang imellem. Ellers mister man glæden ved at spille fodbold.

Glæde ved fodbold havde Kasper masser af i starten af sin Brøndby-tid. Han udviklede sig i hastige skridt og blev kåret som årets U13-spiller, men i den følgende sæson vendte tingene brat.

- Efter sommerferien fik jeg så slet ikke noget spilletid af den nye træner. Jeg syntes, at det var virkelig underligt, efter jeg havde gjort det så godt i U13. Det var lidt mærkeligt. Men jeg accepterede det og kæmpede videre, siger Kasper, der føler, at han blev stærkere af modgangen.

- Jeg blev lidt sur på en eller anden måde, så jeg trænede ekstra for at blive bedre hele tiden. Det var for at modbevise trænerne om, at jeg skulle spille. Jeg kan huske, at jeg gik direkte ud på banen, når jeg kom hjem fra træning bare for at komme af med mine frustrationer.

Den lille spiller med de store ambitioner
I U15-tiden kom Kasper gradvist igen mere og mere på banen, og siden blev han en fast del af den velsmurte U17-offensiv, der scorede 105 mål i bare 26 ligakampe i den seneste sæson, næstflest af alle hold i U17 Ligaen. Selv fremhæver han en urokkelig tro på egne evner som en nøglefaktor for, at han formåede at fortsætte sin udvikling trods den manglende spilletid.

- Jeg troede stadig på det dengang, selvom jeg ikke spillede. Jeg følte, at klubben var den rigtige, selvom jeg havde en træner, der ikke troede på mig, måske fordi jeg var for lille. Jeg tænkte selv, at kroppen nok skulle komme, og jeg vidste, at jeg kan noget med bolden. Det er også derfor, at jeg er her i dag. Jeg har troet på mig selv hele vejen, selvom folk sagde, at jeg var for lille.

Kasper har arbejdet hårdt på sin fysik i de seneste år. For født i november og senere fysisk udviklet end mange af sine jævnaldrende har nærkampene ikke altid været hans spidskompetence.

- Jeg har udviklet mig rimelig meget i min tid hos Brøndby IF. På det seneste har jeg udviklet min fysik meget. I U15 og i starten af U17 var det lidt sværere for mig, fordi folk var meget større end mig. Jeg føler, at jeg har indhentet meget af det, selvom jeg stadig er en lidt mindre spiller.

Kasper ærgrer sig dog på ingen måde over at have været sine jævnaldrende fysisk underlegen. Tværtimod har han udnyttet det til sin fordel.

- Jeg føler ikke, at det har været en ulempe for mig, fordi mens de andre kunne nogle ting, som jeg ikke kunne, så kunne jeg nogle ting, som de ikke kunne. De var lidt større, men jeg fandt andre veje. Jeg blev dygtig til at drible, vende og tænke hurtigt på banen. Så jeg har brugt det positivt.

Og netop de tekniske og offensive kvaliteter kendetegner Kasper som midtbanespiller i dag.

- Jeg er en offensiv, kreativ spiller. En spiller, der godt kan lide at have bolden og er ivrig efter at få den, og som altid gerne vil med i feltet, når vi har afslutninger. Jeg godt lide at være involveret i mål, fortæller Kasper, som scorede 12 mål i U17 Ligaen i seneste sæson.

Som førsteårsspiller arbejder Kasper nu på at bide sig fast på U19-holdet, mens han samtidig passer lektierne som andenårselev på HF-uddannelsen på Brøndby Gymnasium, hvor han stræber efter at kunne sætte studenterhuen på hovedet.

Som elitefodboldspiller er man imidlertid ingen normal gymnasieelev. Ikke desto mindre har Kasper ingen problemer med at lave lektier sent på aftenen – eller melde afbud til nogle af de sociale aktiviteter.

- Du bliver da nødt til at melde fra til noget, og det gør jeg også. Du kan ikke tage ud fredag, når du spiller kamp lørdag. Nogle gange kan det godt være nederen. Men ellers synes jeg, at det er okay, fordi fodbold er det, jeg laver, og jeg elsker at møde op til træning og spille kamp. Jeg føler ikke, at det er et fravalg. Det er mere et valg, som jeg tager. At jeg gerne vil spille fodbold.

Og fodbold håber Kasper at spille i mange år endnu. Han er helt bevidst om, at der fortsat ligger meget hårdt arbejde forude, og at kun de færreste talenter bliver professionelle. Alligevel har troen på egne evner forvandlet drømmen til en ambition: At gå i fodsporene på Jesper Lindstrøm og være den lille dreng, der på Brøndby Stadion vokser sig for stor til Superligaen.

Fotos: Teis Markfoged