Fem U17-spillere udtaget til Futuresamling

13.09.2021 09:49

Hele fem af vores U17-spillere er med, når DBU på onsdag afholder Futuretræning i Nyborg.

Træningen er for talentfulde spillere i årgang 2005, som enten er sent fysisk udviklet, tidligere noteret af DBU, eller som af diverse årsager ikke har haft mulighed for at deltage på tidligere afviklede samlinger i DBU-regi.

De fem spillere er August Harritsø, Benjamin Kold, Carl-Emil Pedersen, Mathias Jensen og Noah Nartey. I alt er 35 spillere udvalgt til samlingen, som vil styres af U17-landstræner Kenneth Weber samt henholdsvis assistent- og målmandstræner Thomas Kahlenberg og Stephen Paddon.

På samlingen vil der afvikles en intern træningsturnering bestående af tre kampe, hvor de 35 spillere vil blive inddelt i tre hold.