
Masterclass-oversigt: Landsholdskampe og U15-nederlag i Vejle
28.03.2022 09:13
U15-holdet var det eneste blågule mandskab i aktion denne weekend, hvor de var på besøg i Vejle og desværre måtte tage derfra med et smalt nederlag.
Både U19 Ligaen og U17 Ligaen holder landsholdspause, og de var derfor ikke i kamp denne weekend.
Masterclass-spillere i aktion på begge landshold
U19-landsholdet missede EM-billetten, da de danske drenge tabte med 2-0 til Østrig. Kampen blev spillet i Spanien under vanskelige forhold, da det meste af banen var dækket af massive mængder vand.
Ikke desto mindre blev kampen afviklet, og her var der spilletid til de tre udtagede Brøndby Masterclass-talenter, hvoraf Marinus Larsen som den eneste fik fuld tid, mens Christian Friedrich spillede hele anden halvleg, og Valdemar Kwasniak fik det sidste kvarter på banen.
Holdet spiller igen tirsdag kl. 18:00 mod Spanien.
U17-landsholdet har spillet to kampe, hvor det blev til 2-2 mod Sverige, mens de vandt med 3-2 over Letland. Alle fem udtagede spillere, Grosso, Vraa-Jensen, Bakhit, Nartey og Kvist, har alle været i kamp i den røde trøje. Nartey stod blandt andet for en assist i 2-2-kampen mod svenskerne.
De skal i aktion igen tirsdag kl. 14:00 mod Schweiz.
Vejle brød U15-forårssucces
Talenterne på U15 led et nederlag på 2-1 i Vejle, og dermed blev holdets flotte stime brudt. Forårets tre første kampe har budt på tre sejre indtil videre, men sådan skulle det ikke gå lørdag. U15-holdet har nu 29 point efter 16 kampe.
Næste kamp for U15-holdet er fredag kl. 17:00 mod OB. Her skal talenterne forsøge at stjæle point fra ligaens andenplads, når de to mandskaber brager sammen i Odense.
Stillingen i U15 Ligaen kan ses her.
Vejle Boldklub 2-1 Brøndby IF
1-0
2-0
2-1 Alfred Klamer
Startopstillingen:
1. Noah Sømmergaard
2. Marcus J. R. Pedersen
4. Pelle Hoekstra
5. Philip Søndergaard
6. Sebastian Rosenwanger
9. Alfred Klamer
10. André Escobar
15. Gustav Johansen
18. Ibrahim Figuigui
19. Viktor Sørensen
20. Adam Choukri
Bænken:
3. Aksel Thuelsen
12. Julius Lockhart
17. Danial Riaz