Tæt på talentet: Mød Marinus 'Mini' Larsen fra U19

Han træder ind ad døren med et stort smil på læben.

- Tak, for at jeg måtte komme, siger han, selv om det er os som har inviteret ham til en snak.

Den høflige mands navn er Marinus Larsen. Midtbanespiller for Brøndby U19 og fast inventar på det danske U19-landshold.

Til sommer er det slut med ungdomsfodbold, og tiden er inde til at finde sig til rette i Brøndby IF’s seniortrup. Han har allerede snuset til det - men hvordan er han kommet dertil, og hvor meget kræver det at leve et liv som professionel fodboldspiller?

Fodboldfamilie
Marinus Larsen er vokset op i Smørum, en lille by tæt på Ballerup, med sine forældre og to brødre. Fodboldkarrieren startede allerede som 2-årig, og både hans store- og lillebror blev også sendt til fodbold som børn.

- Min far har spillet lidt fodbold, og så fik han sammen med min mor tre drenge, så dem kunne man da nemt lige sende til fodbold. Vi er en rigtig fodboldfamilie, siger Marinus Larsen.

- Jeg spillede i Smørum til jeg var otte år, før turen gik til Brøndby IF. Min storebror blev hentet hertil, så det var nemmere, at vi alle tre begyndte at spille her.

Marinus’ bror, Kristian Larsen, spillede mange år på ungdomsholdene i Brøndby IF og kom tilmed op i seniortruppen, dog uden at få nogle Superliga-kampe. I 2015 fik han ophævet sin kontrakt på Vestegnen, men fodbolden er ikke lagt helt på hylden.

- Han tog til Island for at spille, og spiller nu i Ledøje-Smørum ved siden af sit studie. Min anden bror ville også en anden vej end fodbolden, så nu er jeg familiens sidste fodboldskud.

Fysisk og teknisk vokseværk
Håbet om at blive professionel fodboldspiller har altid fyldt meget hos Marinus. Når han kigger tilbage på sine ungdomsår i Brøndby IF, ser han ikke en stjernespiller, der stod først på holdkortet. Han mener tværtimod, at han har arbejdet hårdt for at blive bedre og overgå sig selv.

- Jeg har aldrig været den bedste på U-holdene, synes jeg. Jeg har altid været lille, så derfor skulle jeg kæmpe lidt mere for det. Som U14-spiller begyndte jeg at selvtræne, og jeg tror klart på, det er det hårde arbejde, som har bragt mig hertil, hvor jeg er nu, siger Marinus, der også bliver kaldt ’Mini’.

- Da jeg var yngre, var jeg meget lille, og det er derfor, jeg bliver kaldt ’Mini’. Nu er jeg heldigvis kommet godt efter det. Jeg begyndte at vokse en del, da jeg var førsteårs U17-spiller, og så er det gået meget godt fremad.

Det var dog ikke kun voksealderen, der hjalp midtbanespilleren med at fylde mere i motorrummet. Hans stærke disciplin tog ham fra teknisk selvtræning på fodboldbanen til benhård træning i styrkerummet - så i dag er ’Mini’ blot et kælenavn.

Mål i støvlerne
I denne sæson har Marinus udfoldet sine offensive kvaliteter i den blågule trøje, hvor det er blevet til 14 mål i 20 kampe i U19 Ligaen. Det er særligt fra favoritpositionen som 8’er eller 10’er på midtbanen, han er dygtig til at komme med i feltet eller kan komme på skudhold udefra med sit skarpe højreben.

- Udover de to positioner har jeg også spillet en smule angriber i denne sæson, og jeg kan også spille kant. Jeg er en meget alsidig spiller. Hvis træneren siger, han tror, jeg kan spille en position, så gør jeg selvfølgelig det – for ham og for holdet, siger Marinus.

- For at blive professionel skal man være
dedikeret 24 timer i døgnet

Alsidigheden har blandt andet vist sig på U19-landsholdet, hvor han senest, i de afgørende EM-kvalifikationskampe, startede som højre back. Marinus har spillet 19 U-landskampe i karrieren, heriblandt ni på det stærke U19-landshold.

- Det er utrolig fedt at repræsentere sit land, ligegyldigt hvilken position det er på. Jeg tror, alle som løber rundt på U-landsholdene, håber på at komme i A-truppen en dag. Det sigter jeg også selv efter.

Uden for kridtstregerne 
I skrivende stund sidder Marinus ude med en fiber i forlåret, som han pådrog sig i starten af maj i en kamp mod FC Nordsjælland. Det er midtbanespillerens anden skade i år, da han også måtte udgå i vinterens første pre-season-kamp med Superliga-holdet mod Lyngby BK. Alligevel drog han med holdet på træningslejr og blev også klar til U19-holdets første kamp efter pausen.

Skaderne er først begyndt at dukke op nu. Før han blev U19-spiller har han nemlig ikke døjet med skader. Heldigvis tager han dem ikke så tungt og arbejder i stedet hårdt for at komme igennem dem.

- Jeg tænker ikke så meget over det, når jeg er skadet, for så bliver det bare endnu værre. Der er ingen grund til at gå og være bitter, selv om det er okay at have det nederen de første dage. Man skal op på hesten igen og kigge fremad.

- Jeg laver det som vores fysioterapeut siger, møder ind med de andre og prøver at være en del af holdet, så godt som jeg overhovedet kan, siger ’Mini’.

Når han ikke er på fodboldbanen, bruges tiden på venner, familie og ikke mindst restitution. Han lader batterierne op derhjemme, hvor servicen er helt i top.

- Jeg bor stadig hjemme, og får en masse god mad og hygger mig. Det er meget luksus. Jeg får restitueret godt, og jeg får slappet af derhjemme. Der er nok lidt mindre humør på, end når jeg er sammen med vennerne.

- Med drengene mødes vi og ser Champions League, spiller poker eller noget andet hyggeligt. De vil nok beskrive mig som en meget glad fyr, der er meget struktureret og professionel.

Dedikation
Marinus færdiggjorde i sommers sin HF fra Brøndby Gymnasium, og siden er alle kræfter sat ind på fodbolden. Han får særligt råd og vejledning af sin storebror, der selv har erfaring med at spille sig op i Superliga-truppen på Vestegnen.

- Han har hjulpet mig meget og været en kæmpe støtte. Han ser mine kampe og siger tingene ligeud. Faktisk kan han godt blive sur, hvis jeg ikke spiller godt. Det er fint, for han er klog på spillet.

- Jeg har altid set op til ham, fordi han kom op og spille med de største. Han var nok en af de bedste på sin position i sine ungdomsår og var måske bedre, end jeg er nu, så det er klart, jeg lytter meget til ham, siger Marinus om sin rollemodel og storebror, Kristian.

- Jeg er her for at opnå min drøm

Han er klar til at ofre sig for karrieren. Da vi spørger ind til fester og ungdomsliv, læner Marinus sig tilbage, roligt, men stadig med stor passion i stemmen og fortæller:

- For at blive professionel skal man være dedikeret 24 timer i døgnet. Man skal træne ordentligt, sove godt, og så skal man sige nej til nogle ting – ellers går man ikke hele vejen. Det er faktisk noget, jeg har det utrolig godt med, og jeg synes det er spændende at gå op i kost, søvn og sundhed.

Næste skridt
Nu venter der snart Marinus et stort skridt opad. Efter sommer rykker han op i Superliga-truppen og skal forsøge at spille sig på Niels Frederiksens mandskab.

Superliga-spiller kender han blandt andet fra træningslejren i Portugal og fra sine kampe på Reserveliga-holdet. Her er han kommet godt ind på de andre og føler sig godt tilpas.

- Det er utrolig fedt at være med deroppe. Det er der, man skal vise sig frem, og når man er med, er det ensbetydende med, man har gjort det godt på U19. Jeg synes, jeg har vist, at jeg kan være med.

- Hver eneste dag kæmper jeg for at blive bedre og udvikle mig. Jeg er en del af et stærkt hold, og vi har det godt sammen. Jeg har nogle gode venner, som jeg har spillet med i mange år, men jeg er her ikke for at få venner. Jeg er her for at opnå min drøm, siger Marinus Larsen.

Den kortsigtede drøm er at få sin debut på Brøndby Stadion for den klub, som han har været i så længe. Når Marinus lukker øjnene og tænker flere år ud i fremtiden, så foregår drømmen på Drømmenes Teater i Manchester, hvor han som rødbluset djævel træder ind på banen for United.

- Men først og fremmest skal jeg tilbage på banen og vise mig frem. Jeg vil gribe chancen.