
Masterclass-oversigt: Tre sejre og nul indkasserede mål
31.05.2022 10:26
Lørdag eftermiddag rundede U19-drengene sæsonen af med en sejr på 3-0 over Silkeborg IF og en fjerdeplads i U19 Ligaen.
U17 storsejrede over SønderjyskE med hele 6-0, mens U15 vandt med 5-0.
Dermed fik alle tre hold leveret clean sheets, mens de tilsammen scorede 14 mål denne weekend.
U19 fik en fin start på opgøret
Christian Sørensens drenge fik en fremragende start på opgøret, som i dagens anledning blev spillet inde på Brøndby Stadion, da Valdemar Kwasniak efter blot et kvarters spil fik omsat et straffespark til en 1-0-føring mod gæsterne.
Oscar Schwartau udbyggede føringen efter knap en times spil til 2-0, hvor Silkeborg kort efter fik sendt en spiller tidligt i bad med et rødt kort. Han fik først gult kort i forbindelse med en forseelse, og kort efter modtog han så et gult kort mere.
Dermed var U19-drengene foran med to mål og en spiller i overtal med lidt over et kvarter tilbage af opgøret.
Og Brøndby-holdet slækkede bestemt ikke på koncentrationen mod slutningen af opgøret, for i det 80. minut kunne Oscar Sejrup lukke og slukke kampen og dermed sæsonen med et mål til 3-0.
Der resterer ikke flere kampe for U19-holdet i denne sæson, og derfor ender de på en fjerdeplads i U19 Ligaen.
Brøndby IF 3 - 0 Silkeborg IF
1-0 Valdemar Kwasniak
2-0 Oscar Schwartau
3-0 Oscar Sejrup
Startopstillingen:
1. Jonathan Ægidius
2. Christian Friedrich
4. Max Juhl
6. Oliver Jeppe
7. August Carlsson
10. Oscar Schwartau
11. Valdemar Kwasniak
14. Oscar Sejrup
15. Mathias Jensen
18. Filip Andersen
19. Solomon Opoku
Bænken:
9. Alexander Hvid
12. Hjalte Andersen
13. Benjamin Luka Kold
16. Malthe Schou
Ingen slinger i valsen for U17-drengene
Patrick Harboes drenge fik besøg af næstsidstepladsen SønderjyskE i U17 Ligaen, og her blev det til en sejr på hele 6-0 over sønderjyderne inde på Brøndby Stadions græstæppe.
Der var blågul dominans på banen allerede fra første fløjt, og der skulle blot gå fem minutter, før Kean Tran bragte hjemmeholdet i front til 1-0 efter et flot skud udefra.
I minutterne efter pressede U17-drengene alvorligt på i gæsternes felt, men SønderjyskE-keeperen hev nogle flotte redninger frem, som holdt Brøndby-spillerne fra at score.
Det holdt dog kun frem til det 25. minut, da Benjamin Kold sendte bolden i kassen til 2-0. Kean Tran, som lige havde assisteret til Kolds scoring, scorede knap ti minutter senere til 3-0, da han lagde bolden ind i det korte hjørne.
Få minutter efter kom også Erem Özkul på tavlen, da han satte bolden i kassen, og dermed kunne mandskaberne gå til pause ved stillingen 4-0.
Efter pausen startede Brøndby, som de sluttede, da der blot skulle gå fem minutter, før Benjamin Kold udbyggede føringen til 5-0 efter et tørt hug fra kanten af feltet.
Og blot tre minutter yderligere skulle der gå, og så fuldendte Kold sit hattrick, da han for tredje gang i opgøret kom på tavlen til stillingen 6-0.
Kold havde muligheden for at lave sit fjerde mål i kampen, da Kean Tran trak et straffespark, som Kold sparkede - men forsøget tog overliggeren.
Det var, som om 6-0-målet efter 53 minutters spil lagde en dæmper på kampen, som blev lidt mere jævnbyrdig og præget af udskiftninger fra begge mandskaber.
Der blev heller ikke scoret flere mål, og derfor endte det med en storsejr på 6-0 for U17-drengene.
Brøndby IF 6 - 0 SønderjyskE
1-0 Kean Tran
2-0 Benjamin Kold
3-0 Kean Tran
4-0 Erem Özkul
5-0 Benjamin Kold
6-0 Benjamin Kold
Startopstillingen:
3. Mikkel Durlev
9. August Harritsø
10. Mads Beyer
14. Benjamin Kold
15. Kean Tran
16. Rasmus Eriksen
17. Lukas Larsen
18. Clement Bischoff
19. Erem Öskul
21. Magnus Søndergaard
27. Waldemar Bjergfelt
Bænken:
1. Noah Sømmergaard
4. Lauge Pedersen
7. Patrick Allentoft
13. Hamed Traoré
24. Jonathan Agyekum
26. Viktor Sørensen
U15 storsejrede med 5-0
De unge Brøndby Masterclass-spillere fortsatte i weekenden deres ubesejrede stime, da de vandt med 5-0 over SønderjyskE, som inden kampen lå nede i bunden af U15 Ligaen.
Allerede efter en halv times spil var Brøndby-drengene foran med 2-0 på mål fra Thulesen og Escobar, og sejren var på det tidspunkt aldrig rigtig i fare.
Kort før og efter pausen scorede U15-drengene til 3-0 og 4-0, og i slutningen af opgøret lagde Escobar den endnu engang i kassen til kampens resultat, som blev 5-0.
Med sejren bevarer drengene deres tredjeplads i U15 Ligaen, og som møder AGF om to uger.
Brøndby IF 5 - 0 SønderjyskE
1-0 Escobar
2-0 Thulesen
3-0 Riaz
4-0 Ambæk
5-0 Escobar
Startopstillingen:
1. William Sonne-Schmidt
3. Aksel Thulesen
4. Oliver Lauridtsen
5. Phillip Søndergaard
8. Jakob Wismann
9. Alred Klamer
10 André Escobar
11. Jacob Ambæk
12. Julius Lockhart
17. Daniel Riaz
19. Anton Peters
Bænken:
2. Marcus Pedersen
18. Ibrahim Figuigui
20. Adam Choukri