Fem spillere udtaget til U17-EM

04.05.2022 13:40

Fem Brøndby Masterclass-spillere er udtaget til det danske U17-landshold, der deltager ved U17-EM i Israel. Turneringen afholdes fra 14. maj til 1. juni. 

Ludwig Vraa-Jensen, Malek Bakhit, Matteo Grosso, Noah Nartey og Bertram Kvist er de fem spillere, som stolt kan trække den rød-hvide trøje over hovedet. 

U17-landsholdets program ser således ud: 
17. maj kl. 17:30, Danmark - Sverige 
20. maj kl. 14:30, Danmark - Skotland 
23. maj kl. 20:00, Danmark - Portugal

Vi ønsker vores fem talenter et stort tillykke med udtagelsen.