
Masterclass-oversigt: To nederlag hjemme mod Silkeborg IF
20.06.2022 12:26
U17 og U15 fra Brøndby Masterclass rundede deres respektive ligasæsoner af denne weekend. Det gjorde de på hjemmebane mod Silkeborg IF, der kunne trække sig sejrsrigt ud af begge opgør med henholdsvis 3-0 og 2-1.
Patrick Harboes U17-mandskab endte på fjerdepladsen i ligaen, mens U15-holdet tog et flot sæt bronzemedaljer.
Svær første halvleg
Det startede udmærket for U17-drengene, der kom til chancer i det første kvarter af kampen mod Silkeborg IF.
Der var både muligheder for 1-0 og 2-0, men i stedet blev det gæsterne, som fik scoret kampens første mål efter 23 minutters spil.
- Vi presser på efter deres scoring, men fem minutter senere får de gjort det til 2-0. Det er ærgerligt, for vi har ellers fint fat i spillet og har den på deres banehalvdel, siger cheftræner Patrick Harboe.
Kort før pausen kom silkeborgenserne på 3-0. Dermed var det en tiltrængt snak der ventede i pausen.
- Vi snakker om, at vi spiller alt for langsomt. Vi har for mange berøringer og kommer slet ikke afsted i omstillingerne. Det var vigtigt for os at forsøge at spille den fremad og spille forbi nogle, hvis vi ville ændre på tingene.
Pres efter pausen
I anden halvleg forsøgte Brøndby-holdet at få et hurtigt mål, der kunne vende tingene for dem og ryste Silkeborg IF. Det lykkedes desværre ikke, selv om der var optræk til det.
- Lige så skarpe vi har været foran mål i de seneste kampe, lige så uskarpe var vi i denne kamp. Vi kunne bare ikke sparke den ind.
- Silkeborg-holdet var gode på dagen, og de yder 100%, mens vi slet ikke rammer dagen. Vi var ikke klar nok, siger Patrick Harboe om sæsonens sidste ligakamp, som endte med et nederlag på tre mål.
Mulighed for genrejsning
Heldigvis får drengene en chance for at revanchere nederlaget, når de i morgen, tirsdag kl. 19.00, spiller pokalfinale på Tingbjerg Idrætspark mod FC Nordsjælland.
- Efter kampen snakkede vi den igennem og evaluerede kort, før jeg mindede dem om, at nu var det tid til at holde en velfortjent weekend.
- Vi blev enige om, at de skulle holde en god pause og restituere godt, og så skal vi finde det rette niveau frem til tirsdag (i morgen, red.). Det er en fed mulighed for at slutte sæsonen godt af.
Du kan se stillingen i U17 Ligaen efter sidste spillerunde her.
Du kan i øvrigt livestreame pokalfinalen mod FC Nordsjælland på Brøndby TV+, hvis du er forhindret i at støtte de unge talenter på Tingbjerg Idrætspark, hvor der er gratis entré.
Brøndby IF 0-3 Silkeborg IF
0-1
0-2
0-3
Startopstillingen:
1. Noah Sømmergaard
3. Mikkel Durlev
4. Lauge Pedersen
5. Matteo Grosso
8. Mathias "P" Jensen
10. Mads Beyer
14. Benjamin Kold
15. Kean Tran
18. Clement Bischoff
19. Erem Özkul
20. Adam Claridge Jensen
Bænken:
2. Malek Bakhit
9. August Harritsø
13. Hamed Traore
16. Rasmus Eriksen
21. Magnus Søndergaard
24. Jonathan Agyekum
Flot U15-sejrstime blev brudt
U15-talenterne sikrede sig i sidste weekend bronzemedaljerne, og der var dermed ikke meget på spil i lørdagens kamp mod Silkeborg IF.
Efter 15 minutters spil satte gæsterne kampens første scoring ind, og siden blev det også till 2-0 for gæsterne, før Brøndby-mandskabet fik udlignet kort før slutfløjt. Det var drengenes første nederlag siden 9. april. Den flotte ubesejrede stime endte dermed efter syv kampe.
Du kan se den endelige stilling i U15 Ligaen her.
Brøndby IF 1-2 Silkeborg IF
0-1
0-2
1-2 Oliver Lauritsen
Startopstillingen:
1. William Sonne-Schmidt
3. Aksel Thuelsen
4. Oliver Lauritsen
5. Phillip Søndergaard
7. Waldemar Bjergfelt
9. Alred Klamer
10. André Escobar
12. Julius Lockhart
17. Danial Riaz
19. Anton Peters
20. Adam Choukri
Bænken:
2. Marcus J. R. Pedersen
8. Jakob Wismann
15. Vincent Abildgaard