Brøndby Masterclass Samarbejdet søger en målmandstræner

24.06.2022 10:38

Brøndby Masterclass Samarbejdet søger en målmandstræner, som skal være med til at videreudvikle målmændene på ATK+ center Brøndby og Brøndby Masterclass Talenttræning U13/U14 for målmænd fra samarbejdsklubberne. 

Brøndby Masterclass Samarbejdet (BrMa Samarbejdet) er betegnelsen for vores samarbejdsklubkoncept i Brøndby Masterclass. Samarbejdsklubberne hos Brøndby Masterclass Samarbejdet har en lang række muligheder og tilbud, som er af stor værdi for disse klubber.

Vi forestiller os, at du:
- har UEFA GK B-Licens  
- har trænererfaring med børnefodbold (U10-U12) 
- kan deltage fast én gang om ugen (onsdag) til træning på ATK+ center Brøndby og efterfølgende samme dag til Brøndby Masterclass Talenttræning U13/U14 
- Er interesseret i, at videreudvikle sig med f.eks. UEFA C-Licenser 
- Interesseret i, at indgå i en stor trænergruppe med fokus på at udvikle hinanden yderligere

Vi tilbyder til gengæld:
- personlig og fodboldfaglig udvikling i tæt samarbejde med den fodboldfaglige ansvarlige
- løbende træneruddannelse via trænerkurser i Brøndby Masterclass samt ekskursion
- løn efter aftale

Skulle det være noget for dig, skal du sende din ansøgning til ATK+ ansvarlig Christian Sørensen på [email protected]. Ansøgningen skal indeholde en kort beskrivelse af dig selv, træner-cv, trænerlicens, civiluddannelse og job.

Vi skal have modtaget din ansøgning senest 18. juli 2022. Vi afholder løbende samtaler. Har du yderligere spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Christian Sørensen på 28 18 33 05.