Brøndby Masterclass Træningsforløb

23.07.2021 11:11

Når kalenderen om lidt skriver august, starter efterårets Brøndby Masterclass Træningsforløb igen.

BrMa Træningsforløb er målrettet ambitiøse og talentfulde drenge, som ønsker yderligere udvikling igennem eksklusiv og intensiveret træning. Vores træningsforløb skal ses som et supplement til spillerens træning i egen klub.

I træningsforløbet lægges der vægt på udvikling af den enkelte spillers kompetencer gennem individuelle og relationelle træningsøvelser målrettet de respektive alderstrin.

Cheftrænerne og assistenttrænerne, der ugentligt træner med spillere fra og i Brøndby Masterclass’ samarbejdsklubber, er nøje udvalgt på baggrund af erfaring og kompetencer inden for børne- og ungdomsfodbold.

BrMa Træningsforløb kører i to perioder - en gang i foråret og en gang i efteråret.
For spillere U8-U11 gælder det, at man tilmelder sig 10 træningspas i træk, mens keepere U9-U14 tilmelder sig seks træningpas hver 14. dag.

Lyder det som noget for din spiller eller målmand, kan du blive klogere på BrMa Træningsforløb her.