Masterclass-spillere udtaget til U-landsholdene

10.02.2022 11:54

Flere af vores Masterclass-spillere er indkaldt til U-landsholdssamlinger i henholdsvis Spanien og Frankrig.

Både U19-landsholdet og U18-landsholdet drager til Alicante, hvor der venter dem hver én venskabskamp. Sammen med deres respektive trupper tager de afsted mandag 21. februar og vender tilbage til Danmark torsdag 24. februar. 

U17-landsholdet rejser til den franske hovedstad, Paris, hvor man skal møde det franske U17-hold i to venskabskampe. Truppen tager afsted mandag 21. februar og vender hjem igen fredag 25. februar.

Christian Friedrich og Valdemar Kwasniak
18-årige Friedrich, som fylder 19 på tirsdag, rejser med U19-landsholdet for at spille mod Ungarn. 

I efteråret spillede højrebacken 4 kampe med U19-holdet, hvori det blev til 3 sejre og en enkelt uafgjort. Ved en turnering i september i Norge var han med til at slå værterne med 6-1, mens man også tog en 1-0-sejr mod Polen. Derudover spillede han med i EM-kvalifikationskampene i Tjekkiet, hvor man spillede uafgjort med tjekkerne, mens man vandt 5-2 over Kasakhstan.

Friedrich forlængede 1. februar i år sin kontrakt, så vi nu har papir på hinanden til sommeren 2024. Det kan du læse mere om her.

Midtbanespiller Valdemar Kwasniak støder ligeledes til truppen, som har været ramt af afbud. U19-landstræner Lars Knudsen har derfor kigget Kwasniaks vej, og det har resulteret i en efterudtagelse til holdet. Han har tidligere spillet fem kampe på det danske U16-landshold.

August Carlsson
Den 17-årige midtbanespiller, som ligeledes gør sig på vores U19-hold, er udtaget til U18-landsholdet, som skal møde Spanien. 

Masterclass-talentet står noteret for tre kampe på U18-landsholdet. Carlsson var med mod Sverige i september, mens han og holdet i oktober spillede to kampe i Kroatien mod de kroatiske værter samt mod Belgien. Han har ligeledes har spillet tre kampe med U16-landsholdet tilbage i februar 2020. 

Carlsson spillede i efteråret med i otte kampe for vores U19-hold, hvori det blev til to mål og et enkelt oplæg. 

Ludwig Vraa-Jensen, Malek Bakhit, Matteo Grosso, Bertram Kvist og Noah Nartey

Hele fem af vores Masterclass-spillere rejser med U17-landsholdet til de to kampe mod Frankrig.

Bakhit, Grosso og Kvist fik godt med spilletid på vores U19-hold, som efteråret skred frem, mens Vraa-Jensen og Nartey var fast inventar på U17-holdet dette efterår. 

Det bliver Noah Narteys debut i den rød-hvide trøje, mens de fire resterende spillere har medvirket i flere kampe for det danske U17-landshold.