
Masterclass-oversigt: Tætte kampe mod FCM
11.04.2022 17:32
Det blev en blandet lørdag for Brøndby Masterclass-holdene, der bød på to nederlag og en enkelt sejr. Vi har snakket med U19-cheftræner, Christian Sørensen, og U17-cheftræner, Patrick Harboe, om kampene.
Tæt kamp mellem to gode hold
Hjemme mod FC Midtjylland skulle U19-drengene forsøge at revanchere det sene et-måls-nederlag, som de lød til OB i sidste spillerunde. Lørdagens baneforhold indbød dog ikke til det smukkeste spil, og Christian Sørensens tropper måtte trække i arbejdshandskerne for at hamle op med både underlag og vind.
Cheftræner Christian Sørensen fortæller om kampen:
- Kampen var delt op i to perioder på grund af vinden. I første halvleg havde FC Midtjylland overtaget, og de havde også nogle dygtige spillere med, så det var et godt fodboldhold, som vi mødte.
- I pausen snakker vi om, at det kan gavne os med vinden i ryggen, og vi får også sat fokus på, hvilke rum vi skal ud at spille i. Det lykkedes vi med, og vi tager momentum fra dem.
I 60. minut udlignede Marinus Larsen, og U19-drengene kæmpede sig bravt tilbage i anden halvleg. Desværre fik de ikke udbytte af spilovertaget og det gode presspil, som kendetegner holdets spillestil, og de store chancer udeblev.
- Det var en tæt kamp mellem to gode hold, og sådan en kamp bliver oftest ved marginaler. Det skete i lørdags, og de scorer så til 1-2 på et straffespark, siger Christian Sørensen om det kampafgørende FCM-mål, der blev sat ind i 80. minut.
- Vi var uheldige, at marginalerne ikke var på vores side, men der er heldigvis flere gode ting at tage med videre til næste kamp.
Fokus på næste kamp
Næste kamp spilles Skærtorsdag kl. 12:30, hvor U19-holdet skal møde Vejle, der indtager rækkens syvendeplads. Det er en kamp, som Christian Sørensen ser frem til med spænding.
- I de seneste to kampe mod henholdsvis OB og FC Midtjylland spiller vi med stor duelstyrke, og vores presspil virker rigtig godt. Det er elementer, som vi gerne vil tage med os videre.
- Vi vil tage til Vejle med fokus på de ting, som vi gør godt, og så vender det forhåbentlig og vi kan fortsætte vores gode udvikling, siger cheftræneren.
Stillingen i U19 Ligaen kan ses her.
Brøndby IF 1-2 FC Midtjylland
0-1
1-1 Marinus Larsen
1-2
Startopstillingen:
1. Jonathan Ægidius
2. Christian Friedrich
6. Oliver Jeppe
8. Marinus Larsen
9. Yousef Salech
11. Valdemar Kwasniak
13. Benjamin Luka Kold
14. Oscar Sejrup
15. Bertram Kvist
18. Filip Andersen
20. Malek Bakhit
Bænken:
7. August Carlsson
10. Oscar Schwartau
12. Hjalte Andersen
16. Lucas Ziegler
17. Alexander Hvid
Chancefyldt første halvleg
U17-holdet tog ligeledes i mod FC Midtjylland i en kamp, der blev spillet kort efter U19-opgøret. Patrick Harboes tropper var derfor også bekendt med de sværere betingelser i det blæsende danske lørdagsvejr.
De blågule startede med vinden i ryggen, men der var alligevel en del at se til for Noah Sømmergaard i Brøndby-målet.
- Noah har tre fantastiske redninger i første halvleg, og vi kunne også selv have scoret et par mål, så det er utroligt, at vi går til pause ved 0-0.
- I pausen får vi justeret, for vi får ikke rigtig overholdt de aftaler, vi har snakket om før kampen. Vi ville forsøge at rykke spillet længere frem, så vi ikke kom i knibe på egen banehalvdel.
Tilfredshed efter pausen
I anden halvleg fik U17-talenterne overholdt de førnævnte aftaler, og spillet foregik på blågule præmisser.
Patrick Harboe sætter ord på sin tilfredshed med anden halvleg:
- Efter pausen får vi virkelig vist, hvordan det er, vi gerne vil spille, og hvilket udtryk vi går efter at vise. Vi var direkte, vi var aggressive, og vi tillod ikke FC Midtjylland at komme til chancer.
- Det var et vigtigt signal at sende til os selv, da vi kom dårligt ud efter pausen i vores seneste kamp. Vi var klar, og vi havde et mål at jagte.
Jonathan Agyekum blev eneste målscorer med sit mål til 1-0, der blev scoret i kampens 68. minut., trods der var tendenser til en 2-0-scoring. Fra sidelinjen kunne Patrick Harboe med stor tilfredshed se sine spillere gribe taktstokken og køre sejren sikkert hjem.
Skærtorsdag møder U17-holdet Vejle, der indtager rækkens niendeplads. Kampen spilles på udebane kl. 15:00.
Stillingen i U17 Ligaen kan ses her.
Brøndby IF 1-0 FC Midtjylland
1-0 Jonathan Agyekum
Startopstillingen:
1. Noah Sømmergaard
5. Matteo Grosso
6. Ludwig Vraa
8. Mathias Jensen
11. Mads Beyer
14. Benjamin Kold
15. Kean Tran
17. Lukas Larsen
18. Clement Bischoff
20. Adam Claridge Jensen
22. Noah Nartey
Bænken:
9. August Harritsø
21. Magnus Søndergaard
24. Jonathan Agyekum
27. Waldemar Bjergfelt
U15-nederlag mod midtjyderne
U15-drengene kunne ikke følge op på sidste weekends stærke sejr over OB, da de led et 2-6-nederlag til FC Midtjylland. Det startede ellers udmærket for holdet, der blot var nede med et enkelt mål ved pausen. I anden halvleg scorede udeholdet fire mål, og trods anden scoring af André Escobar kunne Brøndby-holdet ikke komme tilbage i kampen.
Næste kamp for U15-holdet er på hjemmebane lørdag 23. april, hvor de møder Randers Freja FC kl. 15:15.
Stillingen i U15 Ligaen kan ses her.
Brøndby IF 2-6 FC Midtjylland
0-1
1-1 André Escobar
1-2
1-3
1-4
2-4 André Escobar
2-5
2-6
Startopstillingen:
1. Rasmus Eriksen
2. Marcus J. R. Pedersen
3. Aksel Thuelsen
6. Sebastian Rosenwanger
7. Oliver Lauritsen
8. Jakob Wismann
10. André Escobar
12. Julius Lockhart
17. Danial Riaz
19. Viktor Sørensen
20. Adam Choukri
Bænken:
14. Jacob Ambæk
15. William Helle
18. Ibrahim Figuigui