
Kom til Åbent Hus i Familie Loungen før sæsonens sidste hjemmekamp
09.06.2026 14:00
Lørdag den 13. juni åbner vi dørene til Familie Loungen og Familiefanzonen på 1964 Park, når Brøndby Women spiller sæsonens sidste kamp i Mesterskabsspillet mod AGF.
Fra kl. 11.00 inviterer vi alle blågule familier til en dag fyldt med aktiviteter, kreativitet og fodboldhygge, inden kampen fløjtes i gang kl. 14.00.
Der vil være masser af oplevelser for børn i alle aldre, og som altid er der fri adgang til Familiefanzonen.
Masser af aktiviteter for hele familien
I Familiefanzonen kan børnene blandt andet glæde sig til:
- Fodboldbane
- Hoppeborg
- Fodbolddart
- Børne DJ
- Ansigtsmaling og neglelak
- Gaming og boldbur
- Mød Nanok
- Superhelteskattejagt
- Brøndby Women vs. AGF quiz med præmier
Derudover åbner vi et udvidet superhelteværksted, hvor børnene kan slippe kreativiteten løs og designe deres egne superheltemasker med stickers, palietter, glimmer og tusser.
I vores superheltetegneværksted kan de yngste fans også farvelægge forskellige superhelte og tage deres kreationer med hjem.
Mød spillerne
Inden kampstart får børnene mulighed for at møde to spillere fra Brøndby Women til autografskrivning, så husk at medbringe trøje, notesbog eller noget helt tredje, der kan få en særlig blågul hilsen med hjem.
Dagens program
Kl. 11.00 Familiefanzonen åbner
Kl. 11.00 - 13.45 Aktiviteter i Familiefanzonen
Kl. 13.00 Autografskrivning med to Brøndby Women spillere
Kl. 14.00 Kampstart Brøndby Women vs. AGF på 1964 Park



