Joh Foto

Finsk landsholdsspiller Lilli Halttunen skifter til Brøndby IF

09.01.2026 09:45

Brøndby IF er blevet enige med 20-årige Lilli Halttunen, som skifter til klubben på en aftale der løber frem til sommeren 2028.

Den finske landsholdsspiller har senest repræsenteret svenske Linköping FC, hvor hun inden da i en årrække har spillet for den finske storklub HJK Helsinki i sit hjemland.

Head of Women's Football Kim André Pedersen fortæller om tilgangen af Lilli Halttunen:

Lilli er en teknisk stærk og intelligent spiller med gode offensive kvaliteter. Hun er komfortabel på bolden og har evnen til at skabe ubalance hos modstanderen gennem sit pasningsspil, bevægelse og overblik. Med sin fine spilforståelse er hun god til at finde de rigtige rum, og er med til at sætte tempo i det offensive spil.

Lilli er samtidig en utrolig arbejdsvillig og disciplineret holdspiller, som bidrager både med og uden bold, og det er nogle af de værdier vi også forener med at spille for Brøndby IF. Vi glæder os til at arbejde videre med hende i de kommende år.

Halttunen fortæller om skiftet til Brøndby IF:

- Jeg er utrolig stolt over at skrive under med Brøndby IF. Jeg kan virkelig godt lide klubbens høje ambitioner om at spille med om mesterskabet, men samtidig have et stort fokus på at udvikle spillere individuelt. Jeg har allerede mærket et miljø som er professionelt, støttende og stor konkurrence på holdet, hvilket er med til at udvikle mig som spiller.

Lilli Halttunen får nummer 33, og har første træning med holdet i dag.