Program for Familie Loungen søndag den 3. maj 2026

30.04.2026 09:00

Forud for Brøndby Women's vigtige kamp på Brøndby Stadion mod Fortuna Hjørring åbner vi Familie Loungen med en lang række aktiviteter for både små og store.

I samarbejde med Volkswagen kan du trække din gratis billet til kampen her.

Vi åbner dørene kl. 09:30 frem mod kampstart kl. 11:30 og håber, at I har lyst til at kigge forbi.

Programmet byder på masser af aktiviteter og forhåbentlig også solskin.

Udendørs leg og bold
Prøv kræfter med vores oppustelige fodboldbane, skyd på fodbold-dart eller hop løs i hoppeborgen.

Dans og kampdagsstemning
Glæd dig til en festlig start på dagen, når DJ Noah spiller de største MGP-hits og skaber god stemning i børnehøjde. Her kan børnene synge med, danse og varme op til kampen sammen med resten af familien.

Hygge i pergolaen
I den opvarmede pergola kan du spille brætspil og være kreativ med tegning og klip samt lave dine egne perlearmbånd med dine venner og veninder.

Ansigtsmaling
Bliv kampklar i blå-gule farver med ansigtsmaling og få eventuelt lagt neglelak, så du er helt klar til kamp.

Mød Nanok
Nanok kigger forbi Familie Loungen og spreder god stemning blandt de blå-gule fans.
Kom og sig hej, få en high five eller et kram og snup et billede sammen med vores maskot.

Gaming og sjov indendørs
Indenfor har du mulighed for at spille det nyeste EA Sports FC 26 eller tage et slag bordtennis eller fodbold i vores boldbur.

Brøndby-quiz for hele familien
Vi har lavet en Brøndby-quiz, som du kan udfylde og deltage i lodtrækningen om en præmie fra Brøndby Shoppen.Indlever dine svar i Familie Loungen senest kl. 11.30.

Minibar med lækkerier
Vi byder på lune pølsehorn, snacks samt kolde og varme drikke – perfekt til en pause mellem aktiviteterne.

Se hele programmet for dagen her.