
Fanbus til Aarhus i sæsonens sidste udebanekamp
30.05.2025 05:17
Sæsonens sidste udebanekamp nærmer sig, og vi runder af med et brag, når vi gæster AGF på Ceres Park i Vejlby lørdag den 7. juni kl. 17:00. Vær med til at støtte pigerne i jagten på sæsonens sidste vigtige point – og gør det sammen med andre fans i kvindernes spillerbus!
🚌 Afgang og Ankomst
-
Afgang fra parkeringspladsen ved Brøndby Shoppen: kl. 12:15
-
Ankomst til Ceres Park Vejlby: ca. kl. 16:15
-
Hjemrejse fra Ceres Park Vejlby: ca. kl. 19:15
Der vil være stemning, fællesskab og godt humør undervejs - vi sørger for flag og drikkevarer til turen.
I samarbejde med AGF, vil de fans som kører med Brøndby-bussen få udleveret en voucher ved ankomst til Ceres Park Vejlby. Voucheren kan veksles til en gratis øl eller sodavand.
🎟️ Billetter og tilmelding
Pladserne er begrænsede, så skynd dig at sikre din billet! Tilmelding til bussen sker her.
Det koster 50 kr. at deltage - vi glæder os til se dig!
AGF har meddelt at der er fri entré til opgøret, og at der skal hentes billet på forkant. Billetter kan hentes her.
Bemærk: Mindre justeringer i tiderne kan forekomme. Hold øje med opdateringer på klubbens sociale medier.