
Brøndby IF og Kamilla Karlsen forlænger samarbejdet
30.05.2025 12:58
Brøndby IF har forlænget aftalen med midtbanespilleren Kamilla Karlsen, som dermed fortsætter i den blå-gule trøje. Karlsen har været en vigtig del af holdet og har allerede opnået imponerende 140 kampe for klubben.
- Brøndby IF har en særlig plads i mit hjerte. Det føles som hjemme, og jeg er stolt over at kunne fortsætte min rejse her, udtaler Kamilla Karlsen i forbindelse med forlængelsen.
Head of Women’s Football, Kim André Pedersen, tilføjer om forlængelsen med den 25-årige midtbanespiller.
- Kamilla har været en stabil del af holdet gennem flere sæsoner, og vi er glade for, at hun fortsætter hos os. Hun bidrager med erfaring og kontinuitet, som vi sætter stor pris på.