
Joh Foto
Velkommen Mathilde Carstens
18.07.2025 08:30
Brøndby IF Women henter den 23-årige midtbanespiller Mathilde Carstens, som kommer til klubben efter kontraktudløb hos skotske Celtic FC Women.
Her blev det til syv målinvolveringer i 24 kampe i Skotlands bedste række.
Carstens er et kendt ansigt i den bedste danske kvindeliga, hvor hun over fem sæsoner for Fortuna Hjørring har spillet 105 kampe. Her har hun været med til at vinde ligaen og kvindepokalen, begge én gang.
Yderligere står Carstens noteret for 40 ungdomslandskampe, hvor hun var en del af den truppen for den seneste U23-landsholdssamling.
En spiller der trods sin unge alder har stor erfaring fra Kvindeligaen og internationale kampe, fortæller Head of Women's Football Kim André Pedersen.
- Mathilde er en virkelig spændende spiller som vi mener passer rigtig godt ind i vores spillestil.
Hun vil rigtig gerne spille fodbold, hvor hun er utrolig teknisk og dygtig i pasningsspillet. Vi glæder os til at se hende udfolde sit spil hos.
Selv fortæller hovedpersonen om skiftet til Vestegnen.
- Jeg glæder mig utroligt meget til at blive en del af Brøndby IF. Det er en klub med store ambitioner, og jeg ser frem til at bidrage og udvikle mig i et stærkt miljø. Fra første samtale med Kim og Bengt, hvor de præsenterede projektet for mig, var jeg slet ikke i tvivl. Nu glæder jeg mig bare til at komme i gang.
Mathilde Carstens får trøjenummer 7, og har sin første træning med truppen senere i dag.