Joh Foto

Brøndby IF Women: Klar til opstart og tre træningskampe

14.07.2025 12:27

Efter tre ugers velfortjent sommerpause vender Brøndby IF Women i dag tilbage til træningsbanen. Her venter en opstartsperiode med både fysiske test og stærke træningsmodstandere forud for den nye sæson i Kvindeligaen.

Fra første dag venter der spillerne en række fysiske test, hvor Vo2 Max testen blandt andet venter spillerne.

Der venter tre træningskampe i den opstart, alle på udebane.

  • Tirsdag den 22. juli kl. 18:00 gælder det en udekamp mod 1. divisionsholdet fra B.93.

  • Fra 24. til 26. juli går turen til Norge, hvor vi skal op imod stærk international modstand. Her møder vi SK Brann lørdag den 26. juli kl. 13:00 i Bergen – en klub med erfaring fra Champions League og en af de førende i norsk kvindefodbold.

  • Den sidste testkamp spilles lørdag den 2. august kl. 13:00, hvor vi drager til Sverige for at møde Vittsjö GIK, et hold fra den stærke svenske Damallsvenskan.

Den nye sæson i Kvindeligaen sparkes i gang i weekenden 9.-10. august, og vi forventer at kunne melde mere ud i den kommende periode.