Sejr over FC Rosengård i opstartens første test
25.01.2025 13:59
Lørdag eftermiddag mødte vi de svenske mestre FC Rosengård på Bane 2 i opstartens først test.
Opgøret blev vundet med 2-0, hvor offensivspiller Dajan Hashemi stod for begge scoringer.
Der skulle en masse meter i benene efter tre uger på træningsbanen efter en veloverstået juleferie.
Første halvleg bød på en masse intense dueller på den våde bane, men uden de store chancer.
Et lille kvarter inde i anden halvleg fik Hashemi bragt os i front, efter et flot chip fra nytilkomne fra Julie Jorde. Med et træk rundt om en fremadstormende keeper, kunne Hashemi sikkert sparke den over stregen fra en spids vinkel.
Med små ti minutter tilbage af opgøret kom Hashemi igen på tavlen, da hun sparkede den fladt ind i det korte hjørne. Assisten kom fra 15-årige Mila Bischoff der efter et par fikse driblinger fandt Hashemi ved straffesparkspletten.
Næste træningskamp er onsdag 5. februar kl. 18:45, hvor vi på Bane 2 får besøg af Næstved HG Kvindeelite.