Onsdag tager kvinderne hul på Champions League

03.09.2024 12:22

Onsdag aften er der Champions League-fodbold på Bane 2, når vores kvindehold skal møde ACF Fiorentina i første kvalrunde af UEFA Women's Champions League med kampstart kl. 18:00. 

Kvinderne møder det italienske storhold i det første semifinaleopgør som en del af en mini-turnering á fire hold, mens hollandske AFC Ajax og ukrainske FC Kolos Kovalivka mødes i den anden semifinale.

Hvis kvindeholdet vinder over ACF Fiorentina skal de møde vinderen af det andet semifinaleopgør i en finale i mini-turneringen.

Vinderen af finalen går videre til anden kvalifikationsrunde i UEFA Women's Champions League.

Kampen kan også streames direkte på Brøndby TV. 

Billetsalg
Du kan købe billetter til kampene her, og billetsalget til kampene lørdag 7. september vil blive sat i gang, når vi kender udfaldene.

Sæsonkortholdere, billetabonnenter og medlemmer af Brøndby Junior har gratis adgang ved fremvisning af gyldigt kort. Det samme gælder for medlemmer af Brøndbyernes IF.

Dette gælder kun til de kampe, som Brøndby IF Women deltager i.

Om første kvalifikationsrunde
I første kvalifikationsrunde skal der i den såkaldte League Path, som kvinderne er iblandt, afvikles fire miniturneringer med deltagelse af fire hold i hver, hvor de fire vindere af de respektive mini-turneringer går videre til anden runde.

Spilletidspunkter i mini-turneringen
Der spilles to semifinaleopgør onsdag 4. september, mens finalen og kampen om tredjepladsen spilles lørdag 7. september. 

Onsdag 4. september
Kl. 14:00
AFC Ajax - FC Kolos Kovalivka

Kl. 18:00
Brøndby IF - ACF Fiorentina

Lørdag 7. september
Kl. 12:00
Taber 1 - Taber 2

Kl. 16:00
Vinder 1 - Vinder 2

Alle kampene spilles på Bane 2 i Brøndby.