Carla Schulz udlejes til B.93

12.09.2024 12:59

Brøndby IF har i dag indgået en aftale med B.93 om at sende Carla Schulz på leje for resten af indeværende sæson. 

Den 19-årige midtbanespiller blev i vinterens transfervindue hentet hjem fra FC Nordsjælland, men siden er det blevet til begrænset spilminutter på førsteholdet for den talentfulde spiller, der tidligere har gjort sig som ungdomsspiller på Vestegenen i årene fra 2017-21. 

Muligheden for spilletid får Schulz nu chancen for at jagte i den resterende del af sæsonen hos B.93, der også gør sig i Gjensidige Kvindeliga. 

Head of Women's Football, Kim André Pedersen, fortæller om aftalen:

- Carla har brug flere udfordringer og mere spilletid end det vi kan til tilbyde i Brøndby. Vi har derfor set efter muligheder for at udleje Carla i håb om mere spilletid, der kan være med til at udvikle hende.
Vi glæder os til at følge med i udviklingen.