Joh Foto

Nederlag i pokalfinalen

19.06.2024 20:08

Onsdag aften mødte vi FC Nordsjælland i dette års pokalfinale, der blev spillet på MCH Arena.
Vi måtte desværre gå fra banen med et 1-2-nederlag, og derfor blev det sølvmedaljer vi fik hængt rundt om halsen.

Første halvleg var meget chancefattig, hvor begge hold havde svært ved at sætte spillet.

I det 57. minut blev en FC Nordsjælland-angriber sendt i dybden, hvor afslutningen gik mod det fjerne hjørne. Skuddet ramte stolpen og gik ind via vores forsvarsspiller Julie Tavlo, der forsøgte at cleare bolden.

Et kvarter sendt bragte FC Nordsjælland sig på 2-0, da en fejlaflevering fra vores keeper Ann-Kathrin Dilfer blev opsnappet af modstanderholdet, som kunne sparke bolden i et tomt mål.

Fra bænken blev der foretaget offensive udskiftninger i jagten på en reducering.
Efter 78 minutter spil fik Julie Tavlo lagt bolden af fra kanten af feltet, hvor hun med et hårdt spark fik reduceret til 2-1.

Vi pressede på i de døende minutter, men udligningen faldt aldrig og vi må derfor se os afslutte sæsonen med sølv i pokalturneringen.