Joh Foto

Sejr i opstartens første test

27.07.2024 12:50

Lørdag eftermiddag ventede opstartens første træningskamp, da vi vandt 3-0 over B.93 foran et velbesøgt Bane 2.
Gæsterne rykkede op den seneste sæson, og er derfor at finde i dette års Gjensidige Kvindeliga.

Inden for de første 10 minutter fik Borbye og Bruun sendt afslutninger afsted mod gæsternes mål, hvor Bruuns afslutning ramte træværket.

I det 20. minut faldt kampens første scoring da Jennifer Einlykke fandt en fremadstormende Frederikke Bruun. Med højre inderside satte hun let det flade indlæg ind i kassen.

Fem minutter før pausen opsnappede Nanna Christiansen bolden på kanten af feltet, hvor hun fandt en fri Linnéa Borbye, der lette sparkede bolden i mål til 2-0.

Gæsterne fik sendt et par afslutninger afsted mod vores mål men uden for alvor at være farlige.

I anden halvleg var indskifterne Agnete Nielsen og Celine Nergård tæt på at få scoret, men B.93-keeperen stod flot i vejen.

Et kvarter før pause gjorde Dajan Hashemi det til 3-0, da hun scorede direkte på hjørnespark.

Næste test er lørdag 3. august kl. 13:00 på Bane 2 i Brøndby. Her møder vi svenske Trelleborgs FF, og der er fri entré til kampen.