Joh Foto
Resterende kampe for slutspillet fastlagt
05.04.2024 11:51
Gjensidige Kvindeliga Slutspillet er sparket i gang og de første tre runder er allerede blevet afviklet.
Her er det blevet til sejre over Kolding IF og FC Nordsjælland samt en uafgjort mod Fortuna Hjørring.
De resterende runder er nu blevet fastlagt, og på grafikken nedenfor kan du se dato og tidspunkter for kampene.
(Artiklen fortsætter under grafikken)
Der venter et topopgør mod HB Køge på hjemmebane lørdag 20. april kl. 13:00, mens det omvendte opgør spilles tre uger senere i Køge.
I sæsonens sidste kamp møder vi FC Nordsjælland på hjemmebane.
Billetinformation til hjemmebanekampe
Billetsalget til vores hjemmekampe i Slutspillet er åbnet, og du finder det lige her.
Sæsonkort- og billetabonnement giver gratis adgang til kampene i Gjensidige Kvindeligaen. Det samme gælder for medlemmer i Brøndbyernes IF.
Semifinale i Gjensidige Kvindepokalen
I semifinalen i pokalturneringen skal vi møde AGF over to opgør, og kampene er nu blevet fastlagt.
Første opgør spilles på udebane lørdag 27. april kl. 13:00, hvor returkampen spilles fredag 17. maj kl. 18:30.
Hvis du ikke har mulighed for at se semifinaleopgørene på tribunen, så kan du se dem på SPORT LIVE eller Pluto TV. Den aftale kan du læse mere om her.