Nye tilføjelser til kvindernes sundhedsstab

11.04.2024 12:33

Vi har fået to nye tilføjelser til vores blågule kvinders sundhedsstab, hvor Wieke Hoogzaad og Jakob Bredahl Kristiansen tiltræder som hhv. ny fysisk træner og ny fysioterapeut.

De er allerede indtrådt i rollerne, og har haft deres første arbejdsdag.

Wieke Hoogzaad fortæller om sin tiltrædelse i kvindernes sundhedstab.

- Som tidligere topidrætsudøvere er min erfaringsbank på egen krop, diverse skader, og genoptræningsforløb enorm. Kombinationen med min uddannelses baggrund, giver mig rigtig stærke kompetencer som fysisk træner, som jeg vil bruge til at bidrage med til holdet.

- Min styrke er, at møde atleten der hvor de befinder sig, for at skabe fælles mål. 

- I mine 18 år på allerhøjeste idrætsniveau har medført mange fælles oplevelser. Jeg har været en del af en stort ekspert gruppe med sportslæger, fysiologer, fysioterapeuter og trænere, der har resulteret i Olympiske Lege i Sydney og Athen, Europæisk Master i Velden, Østrig, og World Cup vinder i Geelong, Australien, fortæller Wieke Hoogzaad.

Jakob Bredahl Kristiansen var cheffysioterapeut for Brøndby Masterclass fra 2015 til 2021, og vender nu tilbage til klubben i en rolle som fysioterapeut for kvindeholdet.

- Jeg er sportsfysioterapeut og har arbejdet i elite fodbold de sidste 15 år - med alle aldre og køn. Jeg arbejder i DBU i deres drenge og pigetalentafdeling og vikarierer på 3F Superliga holdet, når der er behov. Jeg arbejder ligeledes på Fysio360 og Bispebjerg Hospital, hvor jeg genoptræner og forsker i personer efter alvorlige knæskader og andre sportsrelaterede problematikker.

- Jeg glæder mig til at blive en del af den allerede kompetente og hårdtarbejdende sundhedsstab i klubben og være med til at give spillerne en endnu bedre service, så de får mulighed for at præstere. Glæden ved at se spillerne præstere, specielt når de er kommet tilbage efter skader, er min store drivkraft i sportsfysioterapien, som forhåbentligt smitter af på mine omgivelser. Jeg kommer med mange års erfaring inden for elitefodbold og kan forhåbentlig være med til at understøtte den udvikling som Brøndby IF og i særdeleshed kvindefodbolden er i.

- Jeg glæder mig til igen at være en fast del af Brøndby IF og ser med stor glæde frem til at dele sejrene og udfordringer sammen med spillerne og staben, både på og uden for banen. Jeg har allerede oplevet de tårnhøje ambitioner og ærgerrigheden hos spillerne, som jeg glæder mig til at være en del af og understøtte, så udviklingen fortsætter.