Lodtrækning og vejen til UEFA Women's Champions League-gruppespillet

26.06.2023 08:09

Kvinderne leverede en flot sæson i Gjensidige Kvindeliga, og fik i starten af juni hængt sølvmedaljer om halsen.

Andenpladsen betyder, at vi ved hvordan vejen til UEFA Women's Champions League-gruppespillet ser ud på den anden side af sommerferien.

Her indtræder vi i 1. runde af kvalifikationsspillet.

Herunder kan du læse om vejen til UEFA Women's Champions League-gruppespillet

1. runde i kvalifikationsspillet

Da vi endte på andenpladsen betyder det at vi starter i den såkaldte League Path.
Her kan vi møde nedenstående modstandere, der henholdsvis har vundet sølv eller bronze i deres liga.

  • Paris FC (Frankrig)
  • Eintracht Frankfurt (Tyskland)
  • Levante UD (Spanien)
  • Arsenal FC (England)
  • Linköping FC (Sverige)
  • FC Slovácko (Tjekkiet)
  • Juventus FC (Italien)
  • FC Twente (Holland)
  • Stjarnan (Island)
  • FC Okzhetpes (Kasakhstan)
  • Vålerenga Fotball (Norge)
  • Celtic FC (Skotland)
  • FC Minsk (Hviderusland)
  • Kryvbas Kryvyi Rih (Ukraine)
  • SK Sturm Graz (Østrig)

I 1. runde af kvalifikationsspillet skal der afvikles en række miniturneringer med fire hold i hver.
Her vil holdene mødes i semifinaler, hvor vinderne mødes i en finale om videre kvalifikation til 2. runde.

Der skal afvikles fire miniturneringer med deltagelse af 16 hold, hvor de fire vindere går videre til 2. runde.

Lodtrækningen finder sted fredag 30. juni i Nyon i Schweiz. Du kan følge lodtrækningen live på UEFA.com og Youtube.
Kampene afvikles onsdag 6. september og lørdag 9. september.

Ved nederlag i én af de to kampe i 1. runde er man ude af dette års UEFA Women's Champions League.
Taber man semifinalekampen spiller man om tredjepladsen.

2. runde i kvalifikationsspillet

Avancerer vi fra miniturneringen går vi videre til 2. runde i kvalifikationsspillet.
Her venter der et hjemme/ude opgør, hvor den samlede vinder går videre til dette års gruppespil.

De fire vindere der går videre fra 1. runde bliver parret op med:

  • VfL Wolfsburg (Tyskland)
  • Paris Saint-Germain (Frankrig)
  • Real Madrid (Spanien)
  • Sparta Prauge (Tjekkiet)
  • BK Häcken (Sverige)
  • Manchester United (England)

Dobbeltopgørene afvikles 10.-11. oktober med returkamp 18.-19. oktober. Lodtrækning til 2. runde i kvalifikationen er 15. september.

Gruppespillet

Skulle det lykkedes at kvalificere sig til gruppespillet venter der mostand fra de bedste klubber i Europa.
Her har Chelsea, FC Barcelona, Olympique Lyonnais og Bayern München allerede kvalificeret sig.

Lodtrækningen til gruppespillet er 20. oktober.